Ford C-Max i årgangene 2010 til 2015 er blevet kåret til Årets Brugtbil 2017 med det højeste antal point nogensinde i kåringens historie.
Fem populære bilerr kæmpede om titlen, men ingen af de andre kunne matche kvaliteterne hos Ford’s familie-MPV, som kørte afsted med en meget sikker sejr.
Hvor suveræn Ford C-Max var i finalerunden understreges af, at den fik point af samtlige brugtbileksperter og biljournalister i juryen, vandt kåringens afstemning på Facebook og opnåede det højeste antal point nogensinde.
Vildmedbiler.dk havde Nissan Qashqai på førstepladsen og Ford C-Max som nummer to.
Det er anden generation af Ford’s MPV C-Max og Grand C-Max, der vinder. Den kom i 2010, blev Årets Bil i 2011, fik en afløser i 2015 og i 2017 er den altså Årets Brugtbil. Fra ny er der solgt godt 9.000 modeller af Ford C-Max og Grand C-Max, oplyser Ford Danmark.
C-Max er bygget på platformen af Focus-modellen, der er velkendt i ÅBB-sammenhænge, da den blev kåret som Årets Brugtbil i 2009.
På brugtbilmarkedet er Ford C-Max populær, og med et udbud på Bilbasen på godt 292 biler på er der en lang række motor- og udstyrsvarianter til rådighed for bilkøberne.
Det er tredje gang, at en Ford model vinder titlen Årets Brugtbil.
I år vandt Ford C-Max foran Skoda Octavia, Nissan Qashqai, Toyota Avensis og Renault Captur, der også var i finalen ud af en bruttotrup på over 100 modeller. Det er 17 bileksperter og journalister samt en afstemning på Facebook, der samlet afgør hvilken bil, der betragtes som den bedste brugtbil. Og i år er den bil Ford C-Max.
Finalerundens resultat
Ford C-Max 2010-2015 – 240 point
Škoda Octavia 2009-2013 – 115 point
Nissan Qashqai 2010-2014 – 100 point
Toyota Avensis 2012-2015 – 95 point
Renault Captur 2013-2014 – 20 point
Tidligere vindere af Årets Brugtbil
2016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012
2015: Mercedes C-klasse, årgangene 2007-2011
2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee’d, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: Škoda Fabia, årgang 2001
GIPHY App Key not set. Please check settings