Audi er ude med en interessant nyhed.
De vil i 2018 starte produktionen af den første eldrevne SUV med fire ringe på fronten.
Det vil ske i Bruxelles, hvor man også vil producere batterier.
Den belgiske fabrik bliver dermed den primære adresse, når det handler om elektro-mobilitet i Volkswagen-koncernen.
Konceptbilen Audi e-tron quattro, der blev præsenteret på IAA-biludstillingen 2015, giver et klart fingerpeg om den endelige serieproducerede model.
Audi e-tron-modellen er udstyret med tre elmotorer og et batteri med stor rækkevidde. Det skulle betyde masser af sport, køredynamik og effektivitet.
En rækkevidde på over 500 km og mulighed for lynopladning gør den fuldt anvendelig i dagligdagen.
Den sportslige SUV placerer sig størrelsesmæssigt mellem Audi Q7 og Audi Q5.
Som en del af omstruktureringen vil Audi A1, som hidtil er blevet produceret i Bruxelles, fremover blive bygget på den spanske Seat-fabrik i Martorell, mens Audi-fabrikken i Ungarn overtager produktionen af Audi Q3, der hidtil er blevet produceret i Spanien.
GIPHY App Key not set. Please check settings