Det er atter blevet hverdag på de danske veje med alt, hvad det betyder af stres og jag.
Og mens vi de sidste måneder har vænnet os til at vaske hænder og holde afstand, viser en ny undersøgelse fra Circle K Danmark, at der måske også er brug for at kigge lidt på vores kø-vaner på landets tankstationer.
En ny undersøgelse lavet af YouGov for Circle K Danmark viser, at hver fjerde dansker holder i tomgang ind imellem, når de besøger en tankstation, men hvad værre er, at næsten hver tredje bilist nogle gange bliver holdende ved standeren, efter de er færdige med at tanke brændstof og lige skal ind og have en kop kaffe eller stilnet sulten.
Det giver unødige køer på tankstationerne.
I begge tilfælde ser det dog ud til, at resten af landet kan lære af nordjyderne, der tilsyneladende udviser bedre tankstations-kultur end resten af Danmark.
Således er nordjyderne bedst til at slukke motoren, når de holder i kø til standeren, og kun 26 pct. af nordjyderne bliver holdende ved standeren efter endt tankning, hvorimod der i region Hovedstaden er tale om 39 pct.
Hos Circle K ser man tallene som udtryk for, at det skal gå stærkt, når danskerne besøger deres stationer:
Som led i en indsats, der skal gøre det lettere at komme til og fra et pitstop med optankning, tester Circle K lige nu en ordning på 16 udvalgte tankstationer rundt omkring i Danmark.
Det hedder Fast Track og er nogle særlige baner, der er indrettet, så besøgende bilister med benzinbehov hurtigt kan få fyldt brændstof på, og så komme videre ud på vejen eller over i en parkeringsbås på pladsen, så der kan blive plads til den næste.
Lader du bilen stå, når du har tanket og skal ind i butikken?
GIPHY App Key not set. Please check settings