in

Endnu en danskerbil klar til Le Mans 2017

Mikkel Mac og Johnny Laursen er klar til næste års Le Mans.

Det melder Formula Racing ud i dag.

Der resterer endnu to løb  i ELMS-serien,  hvor det danske team ligger på førstepladsen i GT Am-klassen med en Ferrari 458 GT2.

Og slutter de her i Top-2, er vejen til Frankrig åben.

Skulle det mod forventning kikse, så har Formula Racing er rigtig god plan B.

“Vores alternativ er en deltagelse i WEC-serien, hvor 24-timers Le Mans er en del af løbskalenderen. At vinde sig vej til Le Mans er klart at foretrække, men WEC vil også være en spændende udfordring, som vi om nødvendigt er klar til at tage,” fortæller lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen. 

For teamets guldkører, Mikkel Mac, er Le Mans-nyheden absolut verdensklasse.

Det 22-årige stortalent sikrede det danske team førerpositionen i European Le Mans Series, da han tog sejren på sidste omgang af tredje afdeling på Red Bull Ring i juli.

“At komme til start i 24-timers Le Mans vil få kæmpe betydning, både for teamet og for mig professionelt,” lyder det fra den unge racerkører. 

“Det er verdens største og mest berømte motorløb, og alle verdens øjne er pludselig rettet mod én. At gøre en god figur på Le Mans kan være afgørende for resten af din karriere, så naturligvis er nyheden om vores deltagelse det største, som er sket mig.”

Formula Racing, der endnu ikke har sat navn på deres tredjekører,  stiller op i GT Am-klassen, der tidligere er blevet vundet af et andet dansk hold, nemlig Nicki Thiim, Kristian Poulsen og David Heinemeier Hansson for Team Young Driver Aston Martin Racing.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

One Comment

Her kan du blive uddannet som racerkører

Her er tre fede brugte luksusbiler