in

Mikkel Mac presset til at præstere

Mikkel Mac står foran den måske allervigtigste face i sin racerkarriere. 

Det er i år han skal vise, at han har det, der skal til for at bliver en stjerne i internationale GT-racing. 

Den talentfulde dansker skal, som tidligere omtalt på vildmbiler.dk, køre den internationale GT Open i en Luzich Racing anmeldt Ferrari 488 sammen med WEC GTE Pro-verdensmesteren, Alessandro Pier Guidi.

En medkører, der ligger et stort pres på danskeren.

De to kørere indledte samarbejdet i weekenden på Paul Richard, hvor GT Open-feltet testede for anden gang, og med sol over banen nær Castellet i Frankrig var betingelserne for testen ganske gode.

“Det var en rigtig god test, Alessandro er en fantastisk kører, og vi arbejder rigtigt godt sammen,” siger Mikkel Mac til vildmbiler.dk. “Vi har den samme følelse med bilen og ønsker de samme ændringer i opsætningen. Det er meget positivt, at ikke skal gå på kompromis med det.” 

Ferrari 488’eren, der serviceres af AF Corse, er en forbedret version af den model Mikkel Marc kørte i serien sidste år.

“Der er lavet en komplet aero-opdatering, så den både er mere stabil og hurtigere,” fortæller Mikkel. 

Der blev kørt otte testsessions på Paul Richard og som i sæsonens første test i Barcelona, (her deltog Mac og Guidi ikke) var det brasilianerne Allam Khodair og Marcelo Hahn, i en Mercedes AMG, der satte hurtigste tid.

Pier Guidi og Mikkel Mac kørte på andenhurtigste tid.

“Vi lægger ikke så meget i tiderne, men koncentrerede os primært om at optimere samarbejdet i teamet, så det hele spiller, når det går løs i åbningsløbet på Autódromo do Estoril den 14.-15. april,” tilføjer Mikkel Mac, der glæder sig til at se, hvad konkurrenterne har i ærmet, når det rigtigt går løs.

Det var på den portugisiske bane Formula Racing med Mikkel Mac i Ferrarien sikrede sig ELMS-mesterskabet i 2015 og kvalificerede sig til Le Mans året efter.

Foto: GT Open

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Jaguar sætter pris på Tesla-killer

Mazda klar med ny Wankelmotor