in

Elektrisk Jaguar snød tyske stjerner

De tyske motorjournalister havde ikke færre end 59 biler at vælge imellem, da Årets Bil 2019 skulle kåres, deriblandt nogle af hjemlandets store stjerner. 

Men det blev en englænder, der løb med laurbærrene; den helt elektriske Jaguar I-PACE. 

Jens Meiners, jurymedlem for Årets bil i Tyskland og juryens talsperson sagde efter afsløringen: “Jaguar I-PACE er ikke bare den første premium elektriske bil fra en etableret producent. Den gør også kompromisløs brug af fordelene af arkitekturen i en elektrisk bil”.  

“Ydelsen er imponerende og designet og de praktiske funktioner, designet og de praktiske funktionene er helt unikke, og det er derfor I-PACE til slut blev vinderen trods stærk konkurrence.” 

På anden- og tredjepladsen fulgte Audi A6 og VW Touareg. Andre biler i finalefeltet var Peugeot 508 og Hyundai Nexo. 

Kåringen af Årets Bil i Danmark 2019 er undervejs. Jurymedlemmer er i færd med at teste de fem biler, der ved en fortest på FDM Jyllandsringen blev sendt i finalen. 

Her er Jaguar I-PACE også iblandt sammen med Ford Focus, KIA Ceed, Hyundai Nexo og Peugeot 508. 

Navnet på Årets Bil i Danmark 2019 afsløres i januar næste år. 

Også i Danmark er der glæde over den tyske pris   

“Jeg synes det er fantastisk, at I-PACE er valgt til Årets Bil i Tyskland. Det understreger jo, at finalepladsen i Årets Bil i Danmark ikke er et lucky punch – men derimod fuldt fortjent. Om den vinder titlen  – det må tiden vise”, siger Jaguar Land Rovers Skandinaviske pressechef Søren Hyltoft.  

I-PACE er også shortlistet for Women’s World Car of the Year Award, sammen med sin søsterbil E-PACE kompakt-SUV. Vinderen bliver offentliggjort den 12. november. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Så tænd da de baglygter!

1949 Mercury med Tesla-elektronik