in

Elbilsalget i Norge har tabt pusten

Ifølge en nylig offentliggjort statistik blev der solgt 3742 elbiler i Norge i oktober, hvilket er 2344 færre end i måneden før. 

Det vil sige en nedgang på 38,5 pct. Sammenlignet med oktober sidste år er det et fald på 16,9 pct. 

“Det er bekymrende, at næsten 65 pct. af Norges befolkning stadig vælger noget andet end elbiler,” siger Christina Bu, generalsekretær i Norwegian Electric Vehicle Association, til Nettavisen. 

En forklaring på nedgangen i salget kan være, at elbiler nu skal betale overbelastningsafgift (vejafgift ved den såkaldte bomring) for at køre ind og ud af Oslo. Dog stadig ikke samme høje gebyrer som benzin- og dieselbiler. 

Christina Bu mener også, at markedet er ved at være mættet, fordi bilister, der har mulighed for at købe elbil, allerede har gjort det. Ifølge hende er det nu vigtigt at overbevise folk uden for de store byer om elbilernes fortræffeligheder, blandt andet ved at installere flere ladestationer i landdistrikterne. 

Mens det efter norske forhold går trægt med salget af elbiler, har opladningshybriderne fremgang. Plus 20 pct. i oktober sammenlignet med den samme måned sidste år. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings