Regeringen er klar til at fjerne afgiftsfritagelsen på elbiler.
Og dermed trække tæppet væk under den storsælgende sportsvogn, Tesla S.
Men bare rolig, du kan sagtens nå at købe en Tesla uden udgift.
Du har til i aften.
Der er tre måneder leveringstid på bilen, og bestiller du nu, kan du være sikker på at få den til den lave pris.
Og det med garanti, siger Tesla DK.
Nå, det var faktisk ikke det, denne artikel skulle handle om.
Det var en sidebemærket, da jeg i dag talte med Tesla i Aarhus om den ny Model X SUV.
Den har 100 reserveret og betalt depositum på.
30.000 kr.
Tesla Model X kommer til Danmark i anden kvartal næste år og kommer til at koste omkring 2,4 mio.
Hvis den altså bliver pålagt 180 pct. afgift.
Uden, bliver prisen ca. 800.000 kr. Det samme som sportsvognsudgaven Model S.
Tesla Model X kan designmæssigt ikke hamle op med Model S!
Den er lidt for buttet efter min smag!
Men den er til gengæld mere praktisk.
Meget mere.
For mågevingedørene, som Mercedes GLS, gør, at man kan komme ind til bilens bagsæder, selv om ham ved siden af har parkeret lidt for tæt på.
Forsædepassagererne skal dog stadig den hårde vej!
En anden god ting er den større frihøjde og den højere siddeposition.
Det gør den utroligt let at komme ind i og ud af.
Tre sæderækker følger også med.
Den vil være en oplagt taxa…
Rækkevidden er 414 km på en opladning, og det skulle række så rigeligt til daglig kørsel.
Skal du på længere ture, må du leje en anden bil med konventionel motor.
Og det skulle der nok blive råd til, når man tænker på, at Tesla er uden regeringsafgift.
I hvert fald til januar, for regeringen har meldt klart ud, at elbiler er med på den ny finanslov til fuld afgift.
Tesla Model X er måske den hurtigste SUV på markedet, 0-100 km 3,2 sek. i skrappeste trim.
Det er det samme som en Porsche 911 Turbo og 0,7 sekunder hurtigere end Audi RS6.
Sådan!
Tesla Model X må trække 2268 kg på krogen, det samme som en Ford Esplorer, men bliver den udsat for det, går den nok hurtigt tom for strøm.
Model X er helt uden konkurrence, i hvert fald ind til 2018, hvor Audi vil præsentere en helt elektrisk crossover.
Indtil da hedder Tesla Model X-konkurrenterne hybrids-SUV’erne Volvo XC90 T8 og Audi Q7 e-tron.



GIPHY App Key not set. Please check settings