in

Det sker og skete i motorsporten

0

På Road Atlanta i Georgia køres nyklassiske Petit Le Mans, der markerer afslutningen på dette års Tudor USCC for klasserne GTLM og GTD.

Flasker resultaterne sig, kan både Jan Magnussen og Christina Nielsen efterfølgende kalde sig amerikansk mester. Jan har prøvet det før, men for Christina vil det ikke alene være nyt, men også sensationelt første gang en kvindelig racerkører vinder et lignende GT-mesterskab i USA!

I GTLM er Jan og holdkammerat hos Corvette Antonio Garcia 10 points efter det førende BMW-hold, mens Christina i Aston Martin er alene i spidsen for GTD, men blot med et enkelt point!

Løbet køres lørdag d. 3. oktober, med start kl. 12 amerikansk tid. Petit Le Mans er et 10-timers løb.
Følg med på www.imsa.com

Blot en uge efter VM i Italien stiller en række af dansk karting-talenter til start i sidste runde af det tyske kartingmesterskab, DKM.

Det sker på banen i Kerpen, hvor der er danske medaljeaspiranter i både KF og KF Junior.

I seniorklassen KF er Christian Sørensen og Andreas Jochimsen involveret i en tæt duel om tredjepladsen.

Og i juniorklassen KF Junior skal Emil Dose forsøge at avancere fra sin nuværende fjerdeplads til top-tre.

Emil jagter bl.a. David Brinckman, der er søn af den tidligere Formel 1-stjerne Ralf Schumacher.
Følg med på www.kart-dm.de/startseite

På Hockenheim er Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper til start i sidste runde af ADAC GT Masters. Audi-holdet jagter sæsonens første sejr efter en podieplads i sidste runde.

Team Danmark-talent Jan Jønck har valgt at ofre deltagelse i sidste runde af ADAC Formel 4 til fordel for et intensivt testprogram forud for 2016.
Det er sket siden sidst

VM for kartklasserne KF og KF Junior blev kørt den forgangne weekend i Italien.

Fra Danmark deltog 13 kørere blandt de i alt 165 deltagere.

Blandt de absolutte favoritter i seniorklassen KF var atter i år den 19-årige aarhusianer Nicklas Nielsen, der som fabrikskører for Tony Kart i første halvår vandt en række internationale løb og mesterskaber.

I de seneste to sæsoner har uheld forhindret den store triumf i VM – selv om han har været blandt de toneangivende kørere.

I dette års VM vandt Nicklas tre ud af fire indledende heats, og blev nummer to i prefinalen.

I finalen blev det til en tredjeplads og dermed VM-bronze, den tredje medalje til Danmark ved et officielt FIA/CIK-mesterskab i år.

Tidligere vandt som bekendt Christian Lundgaard  Junior-EM og Andreas Fasberg  bronze ved EM for klassen KZ2.

Bedst placerede kører i KF Junior blev Noah Watt på en tiendepladsen.

I alt kvalificerede seks danske kørere sig til de to finaler:

I KF var det, foruden Nicklas, Casper Røes, Andreas Jochimsen og Christian Sørensen.
I KF Junior var det, foruden Noah, Christian Lundgaard.

Foruden EM og VM har danske kørere tidligere i år vundet en række betydningsfulde internationale løb i WSK, Deutsche Kart Meisterschaft samt den prestigefyldte Winter Cup på South Garda i Italien.

Dermed er 2015 for Danmark et af de mest succesrige år nogensinde i bilsportens ”rugeklasse”.

På Nürburgring i Tyskland scorede Mikkel Jensen atter points i to af de tre tællende løb i næstsidste runde af EM for Formel 3.

Nicolaj Møller Madsen tabte terræn i topstriden i Audi TT Cup, men indtager stadig andenpladsen i stillingen inden sidste runde.

Endelig kørte Nicki Thiim sig til en femte- og syvendepladsen i Carrera Cup Deutschland.

Unge Patrik Matthiesen fortsætter med at imponere i Ginettal Junior Cup i England.

På Silverstone vandt sønderjyden søndag weekendens andet løb i klassen, og fører dermed rookie-mesterskabet suverænt.

I den samlede stilling er Patrik nu nummer fem inden sidste afdeling om små to uger på Brands Hatch.

Finalen i DTC på FDM Jyllandsringen var et opgør mellem Casper ElgaardDennis Lind og Jan Magnussen.

Med Elgaard som vinder for sjette gang!

 

FOTO: Casper Elgaard på vej mod DTC-mesterskabet.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Afsløring: Jeg ved, hvor James Deans Porsche står

Du har til i aften, hvis du vil købe en Tesla