4. juli er en vigtig dato for Fiat.
Den første Fiat 500 blev præsenteret på denne dato i 1957.
50 år efter i 2007 blev efterfølgeren afsløret på en storstilet event i Torino.
Et fantastisk arrangement, husker jeg.
Og i går, den 4. juli, blev den nyeste udgave af den lille italienske kæledægge vist frem.
Ikke en helt ny model, men dog med ikke færre end 1800 forbedringer, de fleste i småtingsafdeling.
Det der er mest synligt, er den nydesignede front og bagende og ikke mindst det markante 5″ infodisplay på instrumentpanelet.
Dertil kommer ny farver ude og inde, og mulighed for at tilkøbe endnu flere tilbehørsdetaljer.
Fabriksmonteret eller eftermonteret.
Det sidste lyder som den bedste løsning, for bliver det monteret på fabrikken, skal der pålægges dansk afgift, når den kommer hertil.
Og så bliver det for dyrt.
Den ny Fiat 500 kommer til Danmark i september til endnu ukendte priser.
Men andre markeder i Europa melder om uændrede priser, så mon ikke en Pop med 1,2 liter 4-cylindret kommer til at koste 120.000 kr.
Som den nuværende gør.
“Vi skal på den anden side af sommerferien, før vi kan melde noget ud om de danske priser, for vi skal først lige have et overblik over, hvor meget udstyr der er blevet standard,” fortæller Fiats pressechef, Steffen Holm.
Fiat 500 kommer som nu i tre udstyrs-varianter, Pop, Pop Star og Lounge. Alle med LED-lys, syv airbags, og Uconnect med opkopling til smartphones og forskellige apps, der kan hjælpe føreren, når han er på farten.



GIPHY App Key not set. Please check settings