20-årige Nicolaj Sylvest satte alle 36 konkurrenter til vægs i årets første officielle test i den tyske GT3-serie, ADAC GT Masters på Oschersleben.
Sådan!
Frederikssund-talentet har ikke noget på plads til denne sæson, men Mercedes AMT-teamet, Zakspeed, som han med succes kørte for sidste år, fik pludselig brug for hans evner og bad ham komme ned til test mandag og tirsdag.
Nicolaj Sylvest kvitterede for tilliden med at køre på bedste tid, 1.23,320 min. i den femte og sidste test-session.
“Vi eksperimenterede med opsætningen af bilen i de første tests, men til den sidste havde vi fundet den bedste, og på nye dæk kom der både fart og perfekt balance i bilen,” siger unge Sylvest til vildmedbiler.dk.
Team Zakspeed har også inviteret Nicolaj til en ny test i næste uge.
“Vi har ikke det budget, der skal til for at få et sæde hos Team Zakspeed, men mon ikke Nicolajs kørsel i testen tirsdag gør det lidt nemmere at få en eller anden aftale på plads,” siger hans far, Jesper Sylvest.
Mikkel Jensen kørte også en flot test for sit ny team, BMW Team Schnitzer. BMW fabrikskøreren satte femtehurtigste tid i den sidste session.
Her er den offcielle top-5:
- Kim-Luis Schramm/Nicolai Sylvest, Team Zakspeed BKK Mobil Oil Racing-Mercedes, 1.23,320 min.
2. Markus Pommer/Maximilian Götz, HTP Motorsport-Mercedes, 1.23,548 min.
3. Luca Stolz/Sebastian Asch, Team Zakspeed BKK Mobil Oil Racing-Mercedes, 1.23,576 min.
4. Ivan Lukashevich/Jake Dennis, Phoenix Racing-Audi, 1.23,580 min.
5. Florian Spengler/Dries Vanthoor, EFP by TECE-Audi, 1.23,589 min.
GIPHY App Key not set. Please check settings