in ,

BMW-legender i ny forklædning

BMW M3 2020.

35 år er der gået siden BMW M3 tog verden med storm. 

Og i 2014 kom den første generation af BMW M4, som dermed overtog modelbetegnelsen for Coupé og Cabriolet-udgaverne. I marts 2021 lander så to ny potente BMW’erdansk asfalt, en M3 Competition Sedan med plads til fem personer  og M4 Competition Coupé – en firepersoners, sportslig coupé. 

Begge biler har en sekscylindret rækkesekser benzinmotor med M TwinPower Turbo-teknologi. De 510 hestekræfter og 650 Nm kanaliseres til baghjulene via den ottetrins M Steptronic automatgearkasse med Drivelogic og tre skifteprogrammer.  

Spurten fra 0-100 km/t klares på kun 3,9 sekunder – og hele vejen til 200 km/t overstås på 12,5 sekunder. 

Fra sommeren 2021 vil begge modeller kunne fås med M xDrive firehjulstræk. 

De ny modeller har været gennem et langt testforløb, inden de bliver sluppet fri. De er blandt andet udviklet sideløbende med racerbilen BMW M4 GT3, som får debut i 2022 i ”Customer Racing”. De karakteristiske M-egenskaber som dynamik, agilitet og præcision lever videre i de nye modeller, som er de ideelle partnere både til hverdag og fest på snoede veje. 

Motoren har to turboer og et skræddersyet kølesystem, som altid sikrer optimale driftstemperaturer. Både når det gælder hverdagskørsel, men også, hvis man tester bilens ydeevne maksimalt på bane. 

Competition-udgaverne har en ekstra motoroliekøler samt separat transmissionsoliekøler. Dette sikrer de helt optimale rammer for levering af power og omdrejninger.  

Adaptiv M-affjedring med elektronisk styrede støddæmpere, M Servotronic, M-specifik for- og bagaksel samt bremsesystem med to indstillinger er standard. Det samme gælder M Compound-bremser, mens der kan tilvælges M Carbon keramiske bremser. 

Den ekstremt stive karrosseristruktur gør bilerne til det oplagte valg til at teste performance på bane. 

Som noget helt nyt fås M Drive Professional, som inkluderer M Drift Analyser, M Laptimer og M Traction Control, hvilket gør banekørsel til en helt ny og endnu mere sportslig køreoplevelse.  

M Traction Control har ti forskellige trin, så indstillingen altid kan tilpasses til vejr og humør. 

Skal den have et hak mere på den sportlige oplevelse, er der premiere på M Race Track Package, som kan bestilles som ekstraudstyr. Pakken reducerer vægten med cirka 25 kilo takket være M Carbon keramiske bremser, specielle M letvægtshjul og M Carbon sæder i kabinen. 

Designet på de nye modeller kendetegnes ved de store, vertikale M-specifikke BMW-nyrer, potente hjulkasser med de iøjnefaldende M-gæller, karbon-tag samt de velkendte fire udstødningsrør, som sidder parvist. 

Indvendigt oser kabinen også af sport med M-specifikke skærme og betjening, M sportssæder og Merino læderindtræk som standard.  

Alt i alt er der en helt ny M-oplevelse på vej til danskerne i foråret 2021. BMW vil ligeledes præsentere den helt nye BMW M4 Competition Cabriolet i løbet af det nye år.  

For første gang nogensinde vil der også blive tilføjet en BMW M3 Touring til programmet, som forventes lanceret om cirka to år. 

# 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Audi hylder racersejre med R8-model

Svindel med leasingbiler skal stoppes