in

Bilsalget sætter ny rekord: Salg for 5,7 mia.

Danskerne har handlet nye og brugte biler for godt 5,7 mia. kr. i årets første seks måneder.

Det viser en ny opgørelse af bilhandlen fra Spar Nord og BilBasen.

104.325 har købt ny bil, men der er blevet handlet 270.596 brugte.

Sammenlignet med første halvår 2014 er der tale om en fremgang på 4,7 pct. for brugtbilhandlen og 5,8 pct. for handlen med nye biler.

Det svarer til en samlet omsætningsfremgang på 5,7 mia. kr.

Gennem hele 2015 har vi kunnet konstatere en massiv interesse for at søge efter biler på BilBasen.dk, og vi har indtil videre haft besøg af godt 700.000 bilkøbere hver måned, og det er fortsat ind i juli, siger markedsanalytiker i BilBasen Jan Lang.

I Spar Nord hæfter pressechef Leif Lind Simonsen sig ved, at forbrugertilliden i Danmark steg pænt i 2014, og at den udvikling er fortsat ind i 2015, hvor forbrugertilliden i flere måneder har ligget på det højeste niveau nogensinde registreret.

Detailsalget i almindelighed efterlader stadig en hel del at ønske, men lige præcis på bilmarkedet ser vi, at den historisk høje forbrugertillid blive omsat til reelt forbrug, siger Leif Lind Simonsen.
Ifølge Jan Lang er det dermed ikke længere kun mikro- og minibilerne, der dominerer bilhandlen herhjemme.

Vi har haft en årrække, hvor de helt små biler var totalt dominerende, og selv om de stadig fylder meget, så ser vi også, at modeller som Ford Focus, VW Passat og Renault Grand Scenic i stigende grad bliver efterspurgt. Det er modeller, som imødekommer familiernes behov for et fleksibelt transportmiddel og et tegn på, at vi tillader os selv at vægte andet end bare de økonomiske hensyn, når vi handler bil, uddyber han.

Efter salget det første halvår at dømme, er der ifølge Spar Nord og BilBasen stor sandsynlighed for, at 2015 bliver endnu et rekordår for bilhandlen i Danmark.

Der er ikke for indeværende tegn på, at første halvårs handelsaktivitet aftager, og dermed styrer vi direkte imod endnu et rekordår for bilhandlen, slutter Jan Lang. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Spar penge: Vent med at tanke til i morgen

Nu skal der mere krudt i Volvo