Sidst i 90’erne krakkelerede svensk bilindustri.
GM-ejede Saab og Ford-ejede Volvo gik konkurs og tusinder blev fyret.
Sverige græd!
Men der håbet vendte tilbage, da Saab blev solgt til den hollandske sportsvognsproducent Spyker og Volvo til kinesiske Geely.
Nu skulle de to mærker, der var kendt for avanceret motorteknik og sikre biler, ud på landevejene igen.
Men det svensk-hollandske ægteskab holdt ikke længe og Saab eksisterer ikke mere.
Volvo derimod har under det kinesiske ejerskab udviklet sig sensationelt.
Antallet af arbejdspladser vokser og salgskurven går kun en vej, og det er opad.
“Om fire år vil den ny XC90 være vores ældste model,” fortæller Volvos danske pressechef, Lan Larsen til vildmbiler.dk.
I dag præsenterede Volvo det ny flagskib, S90, ved en pressekonference i Gøteborg.
Den tredje i rækken af nyheder er S90 stationcar, og den er på podiet ved Geneve Motor Show den 3. marts næste år.
S90 er Volvos billet til luksusklassen.
Et gigantisk skridt fremad, kalder Volvo det selv.
Luksus i store mængder!
Audi A6, BMW 5-serie og Jaguar XF har fået en ny konkurrent.
Volvo S90 er med avanceret sikkerhed og cloudbaserede apps og tjenester.
Den kommer selvfølgelig i en kraftfuld T8 plud-in hybrid.
Den kan køre op til 50 km på ren el, og når hele systemet er i arbejde, leverer det 407 heste til fornøjelse.
Volvo S90 får publikumsdebut på biludstillingen i Detroit i januar.



GIPHY App Key not set. Please check settings