140 heste, sportsundervogn og 17” fælge, bum!
Tredje generation af Suzuki Swift Sport står skarpere end nogensinde.
At den påstand holder vand får du lejlighed til at afprøve i spetember, når den lander ude hos forhandlerne til 224.990 kr.
Under den ny forlængede sportsfront gemmer sig en optimeret udgave af Suzukis Boosterjet-motor på 1,4 liter, og en 6-trins sportslig afstemt gearkasse.
Med et vægttab på 80 kg i forhold til den tidligere model får de 140 heste bedre arbejdsbetingelser og med en acceleration til 100 km/t. på 8,1 sekunder og med en topfart på 210 km/t. er den klædt på til at drille konkurrenterne.
Drivlinjen er sat op til at spille sammen med Sportsundervognen, der er forbedret og forstærket med blandt andet Monroe-støddæmpere, stivere torsionsbagaksel samt kraftigere bremser og krængningsstabilisator – og med de specielle 17” fælge er køreegenskaberne rykket en klasse op
Swift Sport modellen står klar i startboksen med alt i udstyr som fx fuld LED-lyssætning, automatisk nødbremse (med bil- og fodgængergenkendelse), aktiv fartpilot og vognbaneassistent med force-back, hvor føreren får hjælp til at holde bilen inden for vejstriberne.
Også komfortudstyret er toptunet med bl.a. nøglefri adgang, trykknap-start, klimaanlæg, spejle med varme og fold-ind-funktion, teleskopjustering af rat samt el-ruder for og bag. Standard er også multimediecenteret, der omfatter 7-tommers skærm, DAB+ radio, Bluetooth, bakkamera, navigation, Apple CarPlay og Android Auto Connectivity.
Designet har fået et boost med en ny og mere aggressiv ”snude” med ny kølergrill og ny kofanger med skarpere linjer samt skørter i carbon-look hele vejen rundt. Og hækken er karakteristisk med lakeret tagspoiler, carbon-look skørt og dobbelt udstødning.
I kabinen er der dybe bucketsæder og et lækkert læderrat. Interiøret signalerer sport med røde kantsyninger på sæder og rat samt Swift Sport logo i stoleryggene. Det røde sportstema ses også i instrumentpanelet, i dørsiderne og ved midterkonsollen.
Indtrykket fuldendes af de flotte alufælge i sort/sølv-design, og går man ‘all in’, kan der vælges en Champion Yellow-lakering, som er inspireret af den Swift, der deltog og vandt i JWRC rally-serien.
GIPHY App Key not set. Please check settings