in

Spændende site: Se og hør alle Citroën-biler

Er du Citroën-fan, eller er du bare vild med biler, så er her et godt tilbud.

Citroën har nemlig lanceret et særligt site; https://www.citroenorigins.fr/en, som giver de besøgende et fascinerende indblik i Citroëns navnkundige modeller.

Det virtuelle besøg omfatter en 360 graders præsentation af modellerne med den autentiske lyd af bilens motor og horn f.eks. samt brochurer, anekdoter og meget mere, herunder uddrag af årgangens mest populære musik.

Citroën har en lang tradition for at fremstille markante og banebrydende modeller, lige fra Type A i 1919, som var den første Citroën model overhovedet, via Traction Avant (eller Berlina’en som den ofte kaldes herhjemme), 2 CV, Ami 6, GS, XM, Xsara Picasso, C4 Cactus og frem til den nye C3 som den seneste.

Ud over de serieproducerede biler kan besøget også omfatte racer- og konceptbiler. Man kan således tage plads i Dakar-bilen ZX Rallye Raid, lytte til den karakteristiske motorlyd fra 2 CV og se nærmere på brochuren for den historiske Mehari.

 

Sitet er opbygget med

. virtuelt showroom med 360o præsentation af bilens udvendige design og indretning

. lydbillede som er karakteristisk for modellen

. uddrag af den mest populære musik for årgangen

. uddrag af brochurer, fotos og film, anekdoter og tekniske data.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

One Comment

  1. Hejsa VildMBiler.

    jeg har været med til at renover en citroen A37 Fra 1937 da jeg arbejdede oppe hos BHS Biler i Farsø fra 1978-1992 vi lavede alt rust arbejde på den og vi malede Bilen i den Orginalt farve sort og Polstret alle sæderne med nyt flot grønmønstret sædebetræk. og nu står den bare og samler støv og ruster op i et stort drivhus over i Hornum ved Aars og det er Synd den Bil må Reddes mvh jan Kristensen.Aalestrup.

Smertelig besked til multi-rige bilsamlere

Alfa Giulia sætter ny rekord på Nürburgring