in ,

Skoda tester ny elektrisk SUV

 

Testarbejdet med Skodas eldrevne SUV, ENYAQ, kører for fulde batterier! 

Den kommer til Danmark næste år, og den lanceres i fem varianter baseret på batterier i tre størrelser. 

Indstigningsmodellen bliver iV 50, som har et batteri på 55 kWh, en elmotor på 148 hk og en rækkevidde på op til 340 km.  

IV60-udgaven har med et batteri på 62 kWh og en elmotor på 179 hk en rækkevidde 390 km, og  iV80 med 82 kWh batteri og en elmotor med 211 hk en rækkevidde på 500 km.. 

Fælles for de tre varianter er elmotoren placeret på bagakslen, men derudover er der to varianter, som også har en elmotor på forakslen og dermed firehjulstræk. 

iV 80X med i alt 265 hk og iV RS med 306 hk. iV RS bliver den stærkeste serieproducerede Skoda nogensinde. Selvom den er en stor og rummelig SUV, er 0-100 km/t. overstået på bare 6,2 sekunder, og topfarten 180 km/t.  

Desuden må den trække op til 1200 kg. Begge varianter med firehjulstræk har en rækkevidde på op til 460 km. 

ENYAQ iV kan oplades med 2,3 kW AC i en stikkontakt, dog anbefales det altid at man oplader med 11 kW AC via en ladeboks eller 125 kW DC på en hurtigladestation.  

Opladningen med en ladeboks tager seks til otte timer afhængig af batteristørrelsen, mens en hurtigladestation klarer opgaven på bare 40 minutter (fra 10 pct. til 80 pct. 

ENYAQ iV bliver den første elbil på MEB-platformen, som bliver produceret uden for Tyskland. Den skal bygges på fabrikken i Mladá Boleslav i Tjekkiet, hvor produktionen starter sidst på året.  

Blandt dem 1895 styk af en særlig Founders Edition med specielle features i anledning af Skads 125-års jubilæum i år. 

 

 

 

 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Diesel eller benzin plug in hybrid, du vælger

Fiat-tilbud: Kør nu – betal i 2021