Bilister med hang til Opel og leasing får nu klar besked om, hvad det skal koste at køre i den nye Opel Astra.
Favoritten til at blive Årets Bil i Danmark 2016.
Privatleasingpriserne begynder ved 2.695 kr. pr. måned for en Astra Enjoy med 1,0T motor på 105 hk. eller en Enjoy 1,6 CDTI med 110 hk.
Førstegangydelsen er 9.995 kr., og den månedlige ydelse omfatter 15.000 kilometers årlig kørsel i en treårig periode.
For yderligere 300 kr. pr. måned og med samme førstegangsydelse kan man privatlease en Enjoy 1,4T med 150 hk eller en Astra 1,6 CDTI med 136 hk.
Beskatningsværdierne ved erhvervsleasing begynder ved 215.990 kroner for en Enjoy med enten 1,4T benzinmotor på 150 hk eller en 1,6 CDTI dieselmotor på 110 hk.
Ud over Enjoy-udstyr omfatter beskatningsværdien en leasingpakke med blandt andet klimakontrol og navigation med 8” touchskærm og bluetooth telefonforbindelse.
For 40.000 kr. ekstra i beskatningsværdi – svarende til cirka 400 kr. ekstra i skat pr. måned – kan Astra Enjoy leveres med 136 hk dieselmotor og 6 trins automatgear.
En Dynamic-model kan leases til en beskatningsværdi på 265.990 kr., hvilket svarer til en ekstra skat på godt 500 kr. pr. måned i forhold til en Enjoy med samme motor.
Udover Dynamic udstyret har denne version Opels nye matrix LED forlygter, der lyser kraftigere end xenon-forlygter.
Desuden omfatter leasingtilbuddet til Astra Dynamic Opels ergonomiske forsæder, der er certificeret af den tyske AGR organisation, som er en sammenslutning af læger og kiropraktorer med speciale i ergonomi og rygproblemer.



GIPHY App Key not set. Please check settings