Danske bilister skal blive bedre til at flette sammen ved vejarbejde eller uheld/ulykker på motorvejen.
Det lærer alle ny bilister i teoriundervisningen, men når prøven er bestået, glemmer de fleste det.
Derfor har Vejdirektoratet udsendt en ny video, der viser, hvordan man gør.
Når et vejskilt fortæller, at motorvejens to spor bliver til et, begynder mange bilister fejlagtigt at søge ind i inderste vognbane. Det er forkert, og resultatet er, at trafikken nærmest går i stå.
Er trafikken tæt, skal man først flette sammen helt fremme på det sted, hvor vejen snævrer ind.
“Det handler om at udnytte vejens kapacitet bedst muligt, og det gør vi, ved at udnytte alle vejbaner så meget som muligt. Så når vi fletter sammen, skal vi give hinanden plads og flette som en lynlås. Men det gælder kun, når hastigheden er lav som f.eks. ved køkørsel. Er der god plads på vejen skal man altid flette ind tidligt,” fortæller trafikdirektør i Vejdirektoratet Niels Christian Skov Nielsen.
Sammenfletningsskiltet suppleres altid af et skilt med fartbegrænsning.
”Ved sammenfletning fra motorvejsnedkørsler gælder lidt andre regler, da farten er højere, men her er tilkørselsforholdene og muligheden for at komme op i fart så gode, at det er let at kommer ind i den højre vejbane,” siger Niels Christian Skov Nielsen.
Huh, med fare for at blive svært upopulær, er det min påstand at før danske bilister lærer at yderbanen skal begynde at tilpasse farten til inderbanen fra første fletteskilt, så dem i inderbanen tydeligt kan se – og nå at tilpasse pladsen til en bil kan flette ind, i stedet for at se hvor mange man kan nå overhale inden flettepunktet. Ja, indtil da vil vi se hårde opbremsninger, eder og forbandelser.
Ja ja.. nu bliver du jo aldrig rigtig upopulær søde Erik, og du har vel egentlig også ret…. meeen det udelukker ikke det faktum at “inderbanen” temmelig ofte har en implicit (jantelovs) opfattelse af, at ydrebanen i hver til fælde IKKE skal MASSE sig ind FORAN i KØEN…… -og indtil den opfattelse er omflættet kan vi nok ikke indflætte og få trafikken til at glide….