Indrømmet!
Jeg lod mig rive med i begejstringen over den ny Renault Talisman ved præsentationen på det imponerende Château de Chantilly uden for Paris i går.
Og det er jeg ikke spor flov over, for efter at have kigget stakken af billeder, og set den medfølgende video igennem i dag, står jeg ved, at den ser hamrende godt ud.
En skarp front og flotte linjer.
Jeg glæder mig allerede til at se stationcarudgaven.
Renault havde to sølvgrå og to sorte på podiet ved præsentationen, to populære farver, men hold dig fra den sorte, kære læser, hvis du nyde de flotte former.
Vælg i stedet den lyse, der får designers arbejde til at stråle i fuldt flor.
Talisman har alt det, der skal til for at få succes.
Men klinger navnet Renault i firmabilklassen?
Ja, jeg tror godt det franske mærke kan fange bilkøbernes interesse.
Renault er blevet et stærkt brand takket være Clio, Captur og den spritny MPV, Espace.
Og se på den ny SUV, Kadjar, der kommer til salg i efteråret. Den har også stil.
Og netop designet er et vigtigt parameter i kampen om købernes gunst. For hvem vil have en kedelig bil stående i indkørslen.
Hvad vil naboerne dog sige.
Og så kan det et stykke hen ad vejen være lige meget, hvor meget avanceret teknik, der ligger gemt under overfladen.
Talisman, navnet betyder noget i retning af beskyttelse og magt, er spækket med teknologiske nyskabelser – hentet direkte fra Renault Espace.
I midten af instrumentpanelet sidder en stor 8.7 tommer skærm, med anden generation generation af R-Link, der i visse versioner, kan kontrollere bilens elektroniske styrede støddæmpere, og fintune lyden fra det store Bose anlæg, samtidig med, at der naturligvis som basis er 3D navigation, multimedieadgang, og Bluetooth telefoni.
Talisman har også Renaults Multi-Sense system, der styrer og koordinerer den mængde af ny teknologi, der er indbygget i bilen.
Bl.a. styrer det de elektroniske støddæmpere, styringen, motorlyden og belysningen.
Man kan vælge vælge mellem fire for-programmede køreprogrammer, ”Eco”, ”Komfort” ” Neutral” og ”Sport ”. Desuden findes der et program, som man selv kan vælge køredynamik.
Hver indstilling bestemmer speederrespons, EDC gearkassens skiftemønster, fjedreindstillinger og udveksling på rattet.
Sikkerheden er naturligvis i højsædet med det avancerede ADAS-´ system (Advanced Driving Assistance System).
I dette finder man blandt andet adaptive cruise control, active emergency braking, lane departure warning, automatisk parkering og meget andet.
Det indvendige design er stort set det samme som i den store flotte SUV, der også er gået i mange firmabilejeres hjerter.
Talisman er med sine 485 cm i længden og med en akselafstand på 282 cm designet med sigte på optimal komfort og plads.
Blandt andet er afstanden mellem fører og sidemand den største i sin klasse, og bagved er der hele 26,2 cm plads til benene på bagsædet.
Motorprogrammet omfatter to 1,6 liter benzin med eller 200 heste.
Dieselmotorerne er velkendte fra både Renault Espace og Renault Kadjar.
Den mindste er en 1,5 liter med 110 hk, derefter en 1,6 med 130 heste, og sidst, men ikke mindst en 160 hestes.
Alle versioner kan fås med dobbeltkoblingsgearkasse.
“Vi forventer at introducere Talisman i sedan og stationcarudgaven til næste forår. Vi kan ganske vist få sedan-versionen allerede i år, men vælger altså at præsentere de to varianter samtidigt,” siger Renault pressechef, Søren Hyltoft til vildmbiler.dk
“Og derfor er det for tidligt at sige noget om priserne. Men vi bliver konkurrencedygtige,” slutter han.



Men hvordan er oplevelsen af at køre den?