Ford Kuga har ikke haft det let på det danske SUV-marked.
Den er smart, den er skruet godt sammen og den kører forbilledligt.
Så hvorfor?
Fordi den har været for dyr.
Det tager Ford Danmark nu konsekvensen af og banker prisen ned med op til 114.000 kr.
En usædvanlig prisnedsættelse.
Til 299.990 kr. kommer man ud at køre i Kuga 1,5 EcoBoost Trend med 150 hk.
Førprisen for denne model var 389.400 kr., så her sparer man altså hele 89.410 kr.
Med udstyrsniveauet Titanium bliver Kuga for alvor en luksuriøs SUV med delvist læderindtræk, regnsensor, 2-zoners automatisk klimaanlæg, opvarmet forrude, 17” alufælge og Ford SYNC med automatisk nødopkald.
Prisen for den version med 150 hk er 329.060 kr. – en besparelse på 94.940 kr.
Du kan også vælge Fords stærke 2-liters dieselmotor med 150 hk – så er prisen 385.060 kr. – igen en besparelse på 94.940 kr.
Endelig fås også topmodellen af Kuga, 2,0 TDCi Titanium Plus med automatgear og firehjulstræk, til en stærkt nedsat pris.
Tidligere kostede denne version 612.870 kr. Nu er prisen sænket med utrolige 113.930 kr., så den nu fås fra 498.940 kr.
Priserne gælder indtil videre for biler indregistreret til og med 31/12 2015.



GIPHY App Key not set. Please check settings