Hvad gør en rigtig mand, når han drømmer om at udvide bilparken med en klassisk racer?
Han giver, inden han siger noget, fruen i huset et nyt køkken og et stort flot alrum.
Denne listige fremgangsmåde brugte Palle Birklund Pedersen, inden han listede sin Ginetta G4R inden i garagen.
Palle er total Ginetta-freak.
Han fik intereessen for den lille kække engelske sportsvogn tilbage i 1996, hvor han boede i Japan.
Hans kammerat derovre havde fået rettigheder til at bygge kopier af Ginetta-modellerne, og Palle faldt for en G4-udgave.
Den kørte han historisk race med i en Ginetta-serie i Japan og vandt den historiske klasse i 1997.
Bilen blev i Japan, da han rejste hjem i 2000, og han købte en Lotus Elan, som han rangerede på samme højde som Ginetta’en.
Den var hurtig og spændende, men blev aldrig helt rigtig accepteret.
Så derfor købte Palle Birkelund igen en Ginetta, en G4.
Og det fandt hurtigt hinanden og har kørt mange internationale sejre hjem i fællesskab.
I dag ejer han foruden en G4 også en G4R, som er en Racer udgave af en G4, og det er den han kommer til Classic Race Aarhus med.
Men han får ikke mulighed for at gentage sejren i G4’eren iClassic Race Aarhus i 2012, for G4R-raceren, der er med 1710 ccm motor og 200 heste, er klassificeret som en GTP bil og ikke GTS som løbet er udskrevet for.
Så i stedet for at race med i 65-klassen, må han “nøjes” med at køre med i Le Mans-prototype-klassen – i et opvisningsløb. Bilen er en tro kopi af den Ginetta G4R, som kørte i 1965 på Sebring i det kendte 12 rimers-løb, så det er en rigtig GT Langdistanceracer.
Lad mig lige nævne har en egenvægt på bare 480 kg, og det giver et vægt/effekt-forhold, der svarer til en Porsche med 600 heste.
GIPHY App Key not set. Please check settings