Hackere kan gøre din bil en tikkende bombe.
Det skriver Alt om Data i deres seneste nummer.
Og det er ikke ren spekulation og fremtidstrusler.
På internettet findes der allerede et simpelt program ved navn CarShark, som hackere kan downloade til deres laptop og bruge til at tiltvinge sig adgang til bilers computere.
Årsagen til hackernes gode arbejdsbetingelser er, at bilen bliver mere og mere intelligent og avanceret.
De ny bilcomputere styrer elektroniske systemer til bremser, styretøj, benzinindsprøjtning, lys og meget mere, og det er alt sammen funktioner, en bilhacker ville kunne pille ved med katastrofale følger.
Dertil kommer risikoen ved alle de andre informationer og data, som bilen løbende indsamler, såsom informationer om, hvor den har kørt, hvor den har holdt osv. – data som en bilhacker også vil kunne misbruge.
Flere eksperter mener, at bilhacking de kommende år vil blive en langt mere alvorlig trussel.
Men bilfabrikkerne sidder selvfølgelig ikke på den flade og kigger på.
De knokler for din sikkerhed, men hackere er ofte et helt eller halvt skridt foran.
Billedtekst: Eksperter vurderer, at en ny Mercedes Benz i S-klassen rummer flere linjer kode, end en Boeing 767 gjorde, da den kom frem.
GIPHY App Key not set. Please check settings