in

Nye fartrekorder truer på Le Mans

Det er ikke kun sværmen af urutinerede LMP2-kørere, der vækker bekymring i årets Le Mans.

Den internationale motorsportsorganisation, FIA, frygter, at omgangstiderne og tophastigheden vil få et kraftigt dyk og øge risikoen for ulykker.

Derfor vil de og Le Mans-organisationen, AOC, følge den officielle test i starten af juni med øget opmærksomhed.

Eksperter forventer nemlig, at Audi-køreren Loic Duval’s omgangstid i 2010 på 3.19.074 min. – den hurtigste nogensinde på den nuværende bane – vil blive mast eftertrykkeligt.

Også Toyota-køreren Stephane Sarrazin’s rekordkvalifikationstid på 3.18.512 min. fra 2008 ventes aflivet.

Som vildmbiler.dk skrev i går, (historien med Kristian Poulsen), så nærmer LMP1-prototyperne Formel 1-tiderne, i hvert fald på de lange baner, selv om de er 250 kg tungere.

Og spørger man kørerne, det har motorsport.com gjort, så vil de ikke blive overrasket, hvis de i år kommer ned omkring 3.14 min.

Og tophastigheden op over 350 km/t.

Vildt!

Højeste hastighed sidste år blev målt til 336 km/t. Kørt af Audis Benoit Treluyer.

Det forventes, at Porsche vil sætte tiden på Le Mans i år.

Fordi 919 Hybrid kan regenerere maksimum energi fra den 4-cylindrede turbo V-motor og el-motorerne over en hel omgang.

2-liters motoren er blevet yderligere forfinet, og det forventes af Porsche 919 Hybrid kan køre en omgang med et forbrug på “bare” 4.42 liter benzin.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

VIDEO: 50 km på literen i ny Peugeot 208 

BMW 3-serie fejres med lille fest