Læserne af hjemmesiden Jalopnik.com har kåret de bedste racerbiler i 2015.
Blandt dem er der to “danskerbiler”, Michael Christensens Porsche 911 RSR og Jan Magnussens Corvette C7.R.
Jalopnik-læsernes favoritter er ikke overraskende, men der er et artigt valg i Top-10.
Hvad mener du om valgene?
10. Porsche 911 RSR
Michael Christensens Porsche 911 RSR er en komplet GT-racer under alle forhold og kørerne er fantastiske. En bil, der bare kører og kører.
Porsche 911 RSR vandt årets FIA World Endurance Championship.
9. Nissan GT-R LM
Nissan GT-R LM fik en mildest talt katastrofal debut på Le Mans, men der står et stærkt og dedikeret team bag, så der kan være noget stort at vente næste år.
Nissan har haft mod til at gå nye veje med træk på forhjulene og det giver en niendeplads.
8. Beast Of Turin
Jublen ville ingen ende dage, da The Beast of Turin i forbindelse med det store racershow på Goodwood blev vækket til live efter 100 års søvn.
Raceren med en 28,5 liters maskine har aldrig været en vinder, men den er en af de mest historiske af alle historiske racerbiler.
7. Subaru VT15R STI
Subaru VT 15R STI massakrerede konkurrenterne i amerikansk rally, også i denne sæson. Det var parret David Higgins og Graig Drew, der gav gas og læste kort. Et uovervindeligt par.
6. Mazda MX-5 Cup Car
Den ikoniske japaner har i år haft den totale kontrol i klubrace verden over.
Den er billig, den er driftssikker og den er underholdende at køre. Der er en drivers car.
Og nu er den kommet i en version, der kan lidt mere.
5. VW Beetle GRC
Den ny buede runde er blevet transformeret til en til aggressiv rallycrossbil. Og med Scott Speed i førersædet vandt den finalen i Global Rallycross Championship.
4. Corvette C7.R (Foto)
Jan Magnussen Corvette C7.R er utroligt populær. Også selv om den ikke lige slutter på podiepladserne. To store sejre vandt Magnussen og Carcia i år, 24 timer på Daytona og 12 timer på Sebring.
Det er verdensklasse.
3. VW Polo R WRC
VWs rallybombe er ikke til at komme uden om, når de bedste racerbil skal vælge. Det var Jalopniks læsere heller ikke i tvivl om.
Polo R WRC er nærmest uovervindelig på rallyprøver og blev igen, igen, igen vinder af World Rally Championship.
2. Mercedes F1 W06 Hybrid
Formel 1-raceren med stjernen på fronten har været lige uovervindelig i Formel 1, som VW i rally. 15 gange har enten Lewis Hamilton eller Nicko Rosberg vundet i W06 Hybrid i år.
Det er så suverænt.
1. Porsche 919 Hybrid
Porsche har vippet Audi og Toyota af tronen i LMP1 i WEC og på Le Mans. Så eftertrykkeligt. Det gør kun en helt exceptionel bil.
Derfor er det ikke overraskende, at den topper listen over årets bedste racerbiler i 2015.
GIPHY App Key not set. Please check settings