BMW 3-serie har 40 års jubilæum i år.
Det skal selvfølgelig fejres.
Men bliver uden den store forkromede fest.
Den nyeste udgave, der kommer til Danmark til sommer, bliver ganske vist opgraderet ude og inde.
Men ikke med revolutionerende nyheder.
Fronten er redesignet med nye luftindtag, kørelys og tågelygter, og bagenden har nye lygter med standard LED-lys.
I kabinen er der brugt nye materialer, der er kommet flere kromdetaljer samt en ny midterkonsol med bedre aflægningsplads.
Der kan vælges mellem flere nye fælge og udvendige farver.
Både Sedan og Touring kommer med nye støddæmpere, opstrammet affjedring og endnu skarpere styretøj for at give en endnu mere sportslig køreoplevelse.
Både Sedan og Touring fås som standard med en sekstrins manuel gearkasse, og der kan tilvælges en ottetrins automatgearkasse.
Motorprogrammet bliver opdateret med nye tre-, fire- og sekscylindrede motorer, som sikrer endnu lavere brændstofforbrug og CO2-udledning.
De firecylindrede motorer har nyudviklede turboladere for en endnu skarpere respons, og de trecylindrede motorer er nye til denne model.
For første gang i denne generation af BMW 3-serien fås også 330i og 340i.
Fakta:
Den første BMW 3-serie trillede af produktionsbåndet i 1975, og siden da er modellen solgt i mere end 14 millioner eksemplarer på verdensplan.
Af dette tal udgør Sedan og Touring 11 millioner biler. Dette gør BMW 3-serien til den mest solgte model i produktporteføljen.
Værd at vide om BMW Group:
Med de tre mærker BMW, MINI og Rolls-Royce, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice.
Som en global koncern har BMW Group 30 produktionsanlæg i 14 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.
I regnskabsåret 2014 solgte BMW Group 2.118.000 biler og 123.000 motorcykler på verdensplan.
Overskuddet før skat i regnskabsåret 2013 var 7,91 mia. euro med en samlet indtægt på 76,06 mia. Euro.
Koncernen havde per 31. december 2013 en global arbejdsstyrke på 110.351 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.


GIPHY App Key not set. Please check settings