in

Ny VW CC med plads og potens

0

Her er den ny VW CC.

Sport Coupé Concept GTE, hedder den, og viser hvad VW har at byde på hvad design og teknologi angår.

Den sportslige og elegante Sport Coupé Concept GTE skal afløse CC, og den skal positioneres mellem Passat og Phaeton.

Den kombinerer ligesom forgængeren rummelighed og funktionalitet med emotionel appeal og dynamik som en coupé.

Samtidig er Sport Coupé Concept GTE designet som en praktisk fem-dørs bil med stor bagagerumsklap.

Bilen bryder en kende med Volkswagens velkendte horisontale designstil ved at have en front domineret af en højere kølergrill, der rækker ned i kofangeren.

Det giver en karakterstærk og en kraftfuld udstråling.

Idéen har været at skabe et design, der i udstråling ligger en klasse over den nuværende  CC.

Takket være MQB-platformen har det været muligt at benytte en lang akselafstand og sammen med korte udhæng foran, har Sport Coupé Concept GTE iøjnefaldende sportslige proportioner.

Taglinjen daler svagt bag ud og løber næsten helt ud til kanten af bagenden, hvilket giver elegante og sportslige coupé-linjer.

Alligevel er der ikke gået på kompromis med plads.

En akselafstand på hele 284,1 cm (fem cm længere end Passat) giver god plads til fem personer og 480 liter bagage.

Betegnelsen GTE afslører, at der er tale om en plug-in-hybrid-drivlinje, der kombinerer elmotorer med en turboladet forbrændingsmotor,.

Det forener fordelene fra en elbil med rækkevidden og præstationerne fra en sportscoupé.

Drivlinjen i Sport Coupé Concept GTE består af en turboladet 3-liters V6 TSI-benzinmotor, med 299 hk og 500 Nm, og to elmotorer – en på forakslen, der yder 54 hk/220 Nm og en på bagakslen, der yder 115 hk/270 Nm. 

Samlet systemeffekt er 380 hk og 670 Nm og med træk på alle fire hjul, har bilen et optimalt vejgreb og et forrygende afsæt

0-100 km/t på fem sek. og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. er de klare facts.

Et 10,7 kWh lithium-batteri leverer strøm nok til, at SCC kan køre op til 50 km udelukkende på strøm, og når batteriet er fladt, trækker V6-motoren den forreste el-motor, der så agerer generator og leverer strøm til bagakslen, og dermed kører Sport Coupé Concept GTE som en konventionel hybridbil.

vildmbiler.dk forventer, at den endelig version kommer på podiet på Frankfurt Motor Show til efteråret.

Vi glæder os allerede til at se resultatet.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Debutant overrasker Le Mans-vindere

Supersportsvognen fra Præstø