Leder du efter en stationcar, der vil gøre dine naboer grønne af misundelse, så skal du lægge vejen forbi nærmeste Audi-forhandler.
De kan nemlig tilbyde dig den mest aggressive af slagsen nogensinde, en RS6 Avant med monsterkræfter, firehjulstræk og en acceleration fra stående til 100 km/t. på 3,6 sekunder.
Maskineriet i den ny RS6 er en videreudvikling af forgængerens fireliters biturbo-V8, så den med større turboladere og et mild-hybrid-system nu yder 600 hestekræfter.
Den ny RS6 har taget ikke mindre end 140 kg pr, så den nu vejer over to tons, men alligevel kan den gøre det onde ved en Porsche 911 Turbo af nyere dato.
Topfarten er begrænset til 250 km/t., men beder du fabrikken pille lidt ved motorstyringen, så kan du få en topfart på enten 280 eller 305 km/t.
De voldsomme kræfter i motoren føres ned til alle fire 21 tommer hjul og firehjulsstyring sørger for sublime køreegenskaber.
Mod betaling kan du få bilen leveret med stålfjedre med adaptive dæmpere, som kan justeres i forskellige trin, 22” fælge og 44 cm store keramiske bremseskiver, mens luftundervognen er standard.
Det aggressive karrosseri er otte cm bredere end standardversion.
GIPHY App Key not set. Please check settings