MG er tilbage i Danmark.
Det er Nellemann Gruppen, der står bag importen af det hæderkronede engelske bilmærke, som siden 2015 har været kinesisk ejet.
Bilen produceres hos Shanghai Automotive Industry Corporation, der er den syvende største i bilproducent i verden.
I første omgang kommer der kun en enkelt model til Danmark, nemlig en elektrisk mellemklassecrossover, MG ZS EV.
MG ZS EV er ifølge internationale medier en interessant SUV med en god kvalitet og ikke mindst med fem Euro NCAP-stjerner.
Prisen på MG’en kan importøren endnu ikke oplyse om, da kontrakten med kineserne først lige er skrevet under, men PR Coordinator hos Nellemann Group, Lene Mejdal Iversen, lover Vildmedbiler, at der vil være nyt om en uges tid, da den skal lanceres i starten af juni.
MG ZS EV er udstyret med et batteri på 44,5 kWh og en elmotor på 105 kW, der svarer til 141 hk.
Rækkevidden er op til 350 km ved bykørsel og i godt vejr, men bare 205 km på motorvej i godt vejr.
Til gengæld kan den lade op til 85 kW på 40 minutter med en hurtiglader, og fuldt op med en hjemmelader på syv en halv time.
Hvor du kan købe MG’en ligger ikke helt fast endnu, men det kan Nellemann Group også snart melde ud.
GIPHY App Key not set. Please check settings