in

Nicki Thiim storroser teamkammerat

Nicki Thiim uddeler store roser til sin teamkammerat i Young Driver Aston Martin GTE-teamet, Marco Sørensen.

De to danske stjerner vandt sammen årets WEC GT World Cup efter en stærk anden halvdel af sæsonen.

“Det kan være svært at knytte stærke venskaber i motorsport, hvor egoismen stortrives, men med Marco er det anderledes. Vi har stået sammen i med- og modgang, og har fået opbygget et stærkt sammenhold med en stor vindermentalitet,” fortæller Nicki Thiim i et interview med sportscar365. 

Han fortæller også til motorsportssitet, at han forventer mere af samme skuffe i 2017. Udover at forsvare WEC-titlen næste år er det store mål at vinde GTE Pro på Le Mans.

“Jeg ønsker at udfordre mig selv hele tiden, som jeg gjorde, da jeg forlod Audi til fordel for Aston Martin,” siger Nicki Thiim og tilføjer: 

“Mange forstod ikke den beslutning, men mit mål var at køre en hel sæson i WEC. Nu et år senere er jeg champion, og det er fantastisk.”

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

WEC GTE-Pro får officiel VM-status

Peugeot 3008 blev Årets Bil i Danmark 2017