in

Minister kommer bilisterne til hjælp

Endelig en minister, der vil bilejerne noget godt.

Det er transportminister Hans Christian Schmidt, der melder ud, at han vil flytte fokus fra den offentlige trafik til vejnettet.

“Beregninger viser, at den alt for ensidige fokusering på den offentlige transport, som den tidligere regering stod for, ikke er holdbar i længden. Derfor vil jeg indkalde til forhandlinger om nye investeringer i vejnettet, så snart der atter er luft i budgettet,” siger han til Ritzau.

Det er også noget erhvervslivet kan forså!

Der bliver solgt flere og flere biler, så skal man kunne komme nogenlunde ubesværet frem mellem landsdelene, skal vejnettet udbygges.

Ellers sander det hele, og samfundet går glip af milliarder, fordi bilisterne sidder uproduktive i deres biler og venter på at køerne opløses.

Til gengæld er jeg mere tvivlende på transportsministerens tilladelse til, at campingvogne snart må køre 100 km/t. på motorveje.

Det er selvfølgelig godt for campingfolket, men efter min mening ikke befordrende for flowet i trafikken.

Fordi vi nu får tre store grupper, der må køre med hvert deres fart, personbilerne, der må kørere 110/130, campingvognene, der må køre 100 km/t. og lastbilerne, der må køre 80 km/t.

Det betyder, at campisterne nu må overhale lastbilerne, men da det næppe sker sådan lige i et ruf, kommer personbilerne til at bremse op i tide og utide.

Til gengæld slipper lastbilchaufførerne for at slæbe efter en campingvogn, der kører efter fartreglerne.

Hvad mener du?

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

One Comment

  1. Jeg synes det er tåbeligt og uansvarligt at lade folk køre 100km/t. med CV. Jeg tvivler på at folk kan administrere det, allerede nu kan man jo næsten dagligt se folk med CV blæse ind over f.eks. Farøbroen med små 100km/t. og næsten skubbe alt og alle af vejen pga. sidevind. Desuden er det ikke helt uden risici at køre med en CV med 100km/t. og jeg tvivler ærlig talt på folks evner, altså dem der kører et par gange om året.

    At lastbilerne slipper for at slæbe efter en CV er jo positivt, problemet er jo bare at det omvendte sker. Og hvor hurtigt er det at en CV med 100km/t. kommer forbi en lastbil der kører 90km/t? Oven i det kommer vi helt sikkert til at se busser der skal overhale CV med +5km/t. når hr og fru Danmark triller derud af med 95.

    Jeg forventer at der sker flere ulykker når det her bliver en realitet.

En god og dårlig nyhed fra Bremer

Monster-rallybiler bekymrer!