in

Mere dansk dynamit i 24H på Daytona

Jan Magnussen og Christina Nielsen var de første danske navne på startlisten til 24-timersløbet på Daytona Speedway i slutningen af januar næste år.

Men nu er også FIA World Endurance Championship-vinderen Marco Sørensen også blevet føjet til listen.

Han skal køre en Aston Martin Vantage sammen Pedro Lamy, den canadiske rigmand, Paul Dalla Lama, og Mathias Lauda i GTD-klassen.

I samme klasse som Christina Nielsen.

Porsches danske fabrikskører, Michael Christensen, ventes efter, hvad vildmbiler.dk erfarer, at komme til start i topklassen, GT Le Mans, hvor han skal kæmpe mod Jan Magnussen.

Det forventes nemlig, at Porsche stiller op med to udgaver af den ny centermotoriserede 911 RSR.

Michael Christensen var ikke på Porsches liste over kørerne i de amerikanske løb i 2017, bl.a. de fire langdistanceløb, men da der blev testet på Daytona i sidste uge, sad han i en af bilerne.

Efter den uofficielle træning ved Daytona-testen at dømme, havde den ny Porsche svært ved at matche Corvette og Ford, men det skal der ikke lægges noget i.

For, det var 1. bilens første optræden i direkte kamp med konkurrencerne, 2. Porsche går af taktiske grunde heller ikke ud for at sætte supertider og allerede fra starten og risikere at blive ramt af Balance of Performance-justeringer og 3. så kørte Michael Christensen og de andre GT-kørere efter et fastlagt testprogram.

Næste test, den officielle, forud for 24-timersløbet på Daytona køres fra den 6.-8. januar, og her vil vi nok for et andet styrkeforhold mellem Porsche og de andre biler at se.

Michael Christensen store opgave i denne sæson er at køre den ny Porsche RS til tops i det første officielle verdensmesterskab i WEC.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Første test: Renault Zoe tog r…. på mig!

Nyhed: Mere Mazda3 for færre penge