Mercedes er nu kommet så langt i udviklingen af den ultimative hypercar, Project One, at den kan køres ud af vindtunnellen og sendes ud i den virkelige verden, nærmere betegnet til Nürburgring Nordschleife.
Efter at have testet flere prototyper på deres egen baner, skal bilen nu vise, hvad der er kommet ud af flere års udviklingsarbejde.
Klarer den udfordringen på verdens skrappeste racerbane, går der næppe længe før den kommer i produktion. 275 biler skal der bygges, og de er allerede bestilt.
Project One er ikke nogen helt almindelig supersportsvogn, for den skal løfte den teknisk moderne Formel 1-racer ud på almindelig vej.
Akkurat som McLaren gjorde det med deres F1, der dengang var alle andre supersportsvogne overlegen.
Men Project One skal ikke alene være et bæst af en racer, den skal kunne indregistreres og også være brugbar, når der skal hentes rundstykker henne hos bageren. Med en elektrisk rækkevidde på 25 km kan det klares ud at benzinmotoren skal tage del i arbejdet.
Udfordringen for Mercedes-AMG Motorsport har været at implementere køreegenskaberne fra formel 1 i en lovlig gadebil, så det også fungerer perfekt under daglig kørsel. Det har har også været en opgave at dæmpe lyden, så ikke hele kvarteret ikke får hjertestop, når den startes op eller bare kommer rullende.
Motoren i Project One er en 1,6-liters V6 tilsluttet en elektrisk motor, og derudover yderligere tre elektriske motorer, så den har firehjulstræk. Summen af alt dette er en bil med over 1.000 hestekræfter og et maksimalt omdrejningstal på 11.000.
Med alle de kræfter i bagagen vil Project One kunne rykke fra stående til 200 km/t. seks sekunder og nå en topfart på over 350 km/t.
GIPHY App Key not set. Please check settings