in

Lille Fiat til den store familie

Det er ikke til at se, at 500L Living er i familie med Fiat 500.

Men det er den altså.

Mens den lille ikoniske 500 er forstadsfruernes fortrukne, er 500L Living målrettet børnefamilierne.

Den har højt til loftet, hvilket gør det til en leg at få småbørnene ind i autostolene og grejet ind i bagagerummet.

Fiat 500L Living fås både i en 5-personersudgave og en med syv sæder i tre rækker.

Billigste udgave med 105 hestes motor og fem sæder koster 199.990 kr.

Skal tredje sæderække med, skal der betales beskedne 15.000 kr. ekstra.

Det gør den til det oplagte valg for familier, der er på udkig efter en MPV, hvor man får rigtig meget plads for pengene.

Fiat 500L Living er nemlig 20 cm længere end Fiat 500L, og stadig med en totallængde på blot 4,35 meter er det den eneste bil i sin størrelse, hvor man har mulighed for udvide til syv sæder.

Bagagerummets 630 liter sikrer, at der er rigelig med plads til både en sammenklappet barne- eller klapvogn, dagligvarer eller kufferter.

Med Fiats effektive ”Cargo Magic Space”-system kan bagagerummet desuden let justeres i tre niveauer, så skrøbelige genstande kan adskilles fra de tunge.

Fiat 500L Living leveres med tre forskellige motorer.

På benzinsiden leveres 500L Living med den unikke og stærke TwinAir Turbomotor med 105 kraftfulde heste og på dieselsiden kan der vælges i mellem to MultiJet turbodiesel motorer, en 1.3 med 95 hk samt en 1.6 med 120 hk, som også byder på et drejningsmoment på hele 320 nm.

Designmæssigt deler Fiat 500L Living vandene. Hvad syntes du om den?

 

Fakta om Fiat 500L Living: 

Modelprogram

500L Living TwinAir Turbo 105 hk Popstar, 199.990 kr.

500L Living 1.3 MultiJet TurboDiesel 95 hk Popstar, 229.990 kr.

500L Living 1.6 MultiJet TurboDiesel 120 hk Popstar, 249.990 kr.

500L Living TwinAir Turbo 105 hk Lounge, 219.990 kr.

500L Living 1.3 MultiJet TurboDiesel 95 hk Lounge, 249.990 kr.

500L Living 1.6 MultiJet TurboDiesel 120 hk Lounge, 269.990 kr.

Merpris for 2 ekstra bagsæder til alle versioner 15.000 kr.
Vigtigste standardudstyr:

PopStar

  • Fjernbetjent centrallås
  • El-ruder foran
  • Højdejusterbart førersæde og rat (4-vejs)
  • Forskydeligt 40/60 splitbagsæde
  • 6 airbags
  • Dæktryksovervågning (mekanisk uden sensor)
  • Hillholder
  • Uconnect radio med 5” touchscreen, Bluetooth og Audio streaming
  • Læderrat med betjening af radio
  • Lædergearknop
  • Indfarvede el-sidespejle med varme
  • Fartpilot m. fartbegrænser funktion
  • Aircondition
  • Fenderlister med krom-indlæg
  • Armlæn bag

 

Lounge; som Popstar +

  • Tågelygter med kurvefunktion
  • 2-zoners klimaanlæg
  • Regn- og lyssensor
  • El-ruder bag
  • 16” alufælge
  • Forsæder med klapbord bag
  • Parkeringssensor bag
  • Tor tripcomputer
  • Ekstra mørke ruder bag

 

 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Vi Tester Honda CB 650 F

Skodas rallybombe på dansk grus