in

Le Mans: Fedeste motorlyd nogensinde!

Le Mans 2017 er lige om hjørnet, og bringer gode minder vælter frem.

Jeg har været dernede 17 år i træk og har fulgt Tom Kristensen som journalist på de stor dagblade hele vejen.

Det har været en enorm oplevelse og noget jeg tænker tilbage på med glæde.

Når jeg tænker på de racerbiler, jeg har set hamre rundt  på den legendariske bane time efter timers, er der specielt en bil, der hele tiden dukker op:

Mazda 787B, der vandt i 1991.

Lyden fra den fire rotors rotationsmotor var fantastik, for at sige det mildt. Den skar gennem marv og ben, når omdrejningstallet passerede de 9.000.

Jeg glemmer det aldrig!

Bilen står i dag på Mazdas museum i Hiroshima. Den blev efter Le Mans renoveret af folkene fra det originale team fra 1991, og testkørt af fabrikkens testkører, der sagde god for, at den var i samme stand som original.

Det leder mig hen til det denne historie i realiteten skal handle om. At det netop nu er 50 år siden Mazda præsenterede den to-sædede Cosmo Sport, verdens første bil med en dobbelt rotationsmotor.

I Europa kom den til at hedde Mazda 110S, og dens DNA går igennem til berømte modeller som RX-7 og MX-5.

Der blev bare solgt bare 1176 Cosmo Sport, men den var et monument for Mazda i transformationen fra producent af trucks og små biler til et unik brand stærkt på design og teknologi.

Mazda underskrev sammen med de fleste store bilmærket en licens-aftale med tyske NSU om at bruge Wankel-konceptet.

Men kun et brand fik noget ud af den: Mazda!

Den mest succesfulde var RX-7, der blev produceret i flere end 800.000 eksemplarer fra 1978 til 2002.

Den japanske fabrik stoppede i oktober 2011, efter 45 år, produktionen af biler med rotationsmotor, senest i sportsvognen RX-8.

Men en gruppe ingeniører på motorfabrikken i Japan fik til opgave at finde løsninger på bl.a. motortypens store problem, det høje brændstofforbrug.

Rotationskonceptet var trods alt for godt til opgive

Og det ser ud til at Mazda har fundet gode løsninger på forbrugsproblemet, for de har allerede vist en protype af sportsvognen RX Vision med rotationsmotor frem på de store biludstillinger.

Det tyder på, at de stadig mener det alvorligt med rotationsmotoren.

Og en ekstra godbid fra Mulsanne langsiden, værsgo!

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

AMG, 50-årig med høj potens

Stærk dansk kørsel ved Le Mans-test