in

Kæmpe ros til dansk racerstjerne

Teamchef Carlos de Quesada havde svært at få armene ned efter sejren i GTD-klassen i 24-timersløbet på Daytona Speedway i aftes.

Han var stolt af sine “drenge”, tre af dem debutanter i løbet, men specielt en af dem strålede.

Porsches danske fabrikskører, Michael Christensen, der kørte Alegra Motorsports 911 GT3 R over målstregen som vinder efter 24-timers udfordrende race.

“Hvilken præstation af Michael, han var bare fantastisk. Det var planlagt, at han skulle i bilen i de sidste tre timer, og han var bare flyvende. Ikke en fejl lavede han, selv om han var under voldsomt pres. Det var imponerende at se på,” fortæller Carlos de Quesada til motorsport.com.

Også Michael Christensen selv var helt op at ringe efter præstationen.

”Det sidste stint i bilen er nok min bedste i min karriere til dato. Jeg følte, at farten var der til mere, men samtidig viste jeg også godt, hvad der var på spil. Alle racerkørere drømmer om en afslutning som denne, hvor du kører bilen frem til sejr. Det var virkelig spændende i løbets afsluttende 15 minutter, hvor to korte perioder med gult flag samlede feltet igen og igen. Men hver gang kunne jeg trække fra de nærmeste konkurrenter og jublen i bilens radio var voldsom, da jeg krydsede målstregen.,” sagde danskeren efter sejren.

”Jeg kan ikke forestille mig en bedre sæsonstart,” tilføjede Michael Christensen, der var udlånt til Alegra Motorsports af Porsche.

Om kort tid skal han i gang med forberedelsen til kampen om det første officielle verdensmesterskab i GTLM, hvor han skal køre den ny Porsche 911 RSR med center motor.

Bilen debuterede i weekendens 24-timersløb i Daytona med en anden- og sjetteplads, så Michael Christensen bliver godt klædt til kampen om VM-titlen.

Foto: Teamchef og kører Carlos de Quesada ses i midten og Michael Christensen yderst til højre.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Stor dansk triumf på Daytona

Jason Watt om sin ny racer: Helt vildt