Første udlæg er elbilen ”Bluesummer”, der er en cabriolet med plads til fire personer og med en rækkevidde ved bykørsel på op til 200 km.
”Bluesummer” skal fremstilles på PSA Peugeot Citroëns fabrik ved Rennes i det nordvestlige Frankrig fra september i år, og produktionen er sat til 15 biler pr. dag med et maksimum på 3.500 styk pr. år.
“Vi kender endnu ikke alle detaljer omkring bilen, hverken pris, teknik eller om der er mulighed for at få den til Danmark,” siger informationschef Ellen Nørgaard, Citroën Danmark til vildmbiler.dk.
Udover at være oplagt som delebil, ser vildmbiler.dk den også som en interessant bybil/feriebil – hvis prisen er i orden.
Bolloré koncernen er allerede aktiv inden for eldreven mobilitet og har udviklet flere eldrevne køretøjer, fx ”Bluecar”, ”Bluesummer”, ”Bluebus” og ”Bluetram”.
Herudover har koncernen etableret delebilordninger med elbiler i flere franske byer, Paris, Lyon, Bordeaux samt nogle steder uden for Frankrig.
PSA Peugeot Citroën etablerede i 2013 en delebilordning, der henvender sig specielt til virksomheder i Frankrig og desuden ”Multicity Berlin” via Citroën.
Peugeot har siden 2009 tilbudt lejebiler via systemet ”Mu by Peugeot”.



GIPHY App Key not set. Please check settings