Det er slut med at gætte på, hvordan den ny 2016 Camaro kommer til at se ud.
For nu har Chevrolet selv præsenteret den færdige udgave.
Og den ser spændende ud.
Ikke revolutionerende, men meget mere atletisk end tidligere.
Og med det lækreste interiør i en Camaro nogensinde.
De mest interessante nyheder er af teknisk art.
Chevrolet har nemlig lagt en ny turboladet 4-cylindret motor i den ny Camaro.
275 heste og et moment på 400 Newtonmeter.
Men der er andre maskiner at vælge imellem, V6 og V8, selvfølgelig.
V6’eren er på 3,6 liter og med 335 heste.
Med cylinder-frakobling, så den kun kører på de tre, når der skal spares på brændstoffet.
V8’eren er en rigtig “Big Dog”.
En Corvette Stingray LT1 6.2-liter med 455 heste og et moment på 610 Nm.
Den mest kraftfulde Camaro SS nogensinde.
Chevrolet har ikke oplyst noget om præstationerne, men eksperter vil vide, at 0-100 klares på under seks sekunder.
Den ny Camaro er bygget på en helt ny platform, der er 100 kg lettere end forgængeren, og det betyder bedre præstationer og en mere sportsvognsagtig handling.
Set med europæiske øjne.
Og med en 100 kg lettere platform end forgængeren er Camaro en ægte sportsvogn.
Den nye Camaro kommer til Europa i løbet af 2016.
GIPHY App Key not set. Please check settings