Englænderen Rob Wilson har givet køreundervisning til halvdelen af det nuværende Formel 1 felt.
Det vidste jeg ikke!
Og hvem er så Rob Wilson?
Har aldrig hørt om ham, må jeg tilstå.
Indtil nu, hvor jeg af Opel Danmark er blevet gjort bekendt med ham.
Rob Wilson, der er tidligere racerkører, har i en årrække haft en køreskole for kommende og nuværende Formel 1 kørere, der på trods af deres talent bag et rat altid kan forbedre deres køreteknik og få filet tiendedele af omgangstiderne.
Undervisningen finder sted på Bruntingthorpe Proving Ground, der er en testbane 100 kilometer nord for London.
Mindst 12 af de nuværende Formel 1 kørere har fået hjælp af Rob Wilson til at forbedre deres køreteknik og dermed omgangstiderne.
Og altid er skolevognen en standard Opel Insignia Sports Tourer eller en Opel Astra GTC, der i England markedsføres under Vauxhall navnet.
”Dynamisk gør de to biler nøjagtig det same som en Formel 1 bil blot ved langt lavere hastighed. Det giver mig mulighed for at forklare fysikken bag bilens måde at køre på, mens det sker. Det ville ikke være muligt i en meget hurtigt sportsvogn,” fortæller Rob Wilson.
”En anden fordel er, at kørerens raceingeniør kan sidde med i bilen. Det er et stort plus, for det kan have betydning for opsætningen af racerbilen, hvis kørerens teknik ændres.”
Rob Wilsons kørekursus forudsætter et meget højt grundniveau hos deltagerne.
Focus er på svingteknik og fordeling af bilens vægt under kraftige opbremsninger. Begge dele kan med fordel påvirkes – nogle gange ved at køre på en måde, der ikke virker helt intuitiv eller naturlig.
”Mange af de nye racerkørere har aldrig brugt hæl-og-tå teknikken under nedbremsninger, for det er sjældent nødvendigt i nye racerbiler. Men ved at bruge samme fod til både speeder og bremse og gøre det samtidig, lærer man at finde den rette balance i bilen under nedbremsningerne, og hvor vigtig en glidende kørsel er for omgangstiderne.”
At Rob Wilson har valgt Insignia og Astra GTC som Formel 1 skolevogne begrunder han med bilernes forudsigelighed i køreegenskaberne, deres robusthed og styrke.
”Bilerne får rigtig mange tæsk på banen, når kørerne forsøger at slå mine omgangstider, så jeg skal kunne stole på, at de kan holde til det og ikke gør noget uventet ved 160 km/t.,” slutter han.



GIPHY App Key not set. Please check settings