Godsejer Jesper Ungstrup Nielsen har planer om at bygge en racerbane til historisk racerbiler på Wedelslund Gods, der ligger mellem Aarhus og Silkeborg.
Det bekræfter han overfor Stiften.dk.
Ideen er at lave en historisk automobilbane anno 1950 i samarbejde med Real Dania i regi af deres kampagne, ‘Fremtidens Herregaard.
“Det var egentlig tænkt som en hyldest til de prægtige maskiner fra 1900-tallet, der skulle sætte Galten på landkortet i Nordeuropa, som løbet Goodwood The Festival of Speed gør det i England,” siger Jesper Ungstrup Nielsen til Aarhus-avisen.
Projektet omfatter en bane på 2,3 kilometer, og ønsket er at arrangere to løb over tre dage med navnet Gentleman Race.
Ifølge Jesper Ungstrup Nielsen med et besøgstal på 45.000 – 75.000 pr. weekend.
Udover de to store løb, vil der også blive to mindre årlige løbsarrangementer samt en tilladelse til at bruge banen en gang om ugen for medlemmerne af Wedelslund Automobil Club, der hører hjemme på godset.
Jesper Ungstrup Nielsen ønsker ifølge Stiften.dk ikke at oplyse mere, men henviser til, at han sender en pressemeddelelse ud, når kommune har behandlet ansøgningen.
Wedelslund Gods ligger lige midt imellem Aarhus og FDM Jyllandsringen, som den omkring historisk race vil komme til at konkurrere imod.
Foto: Wedelsborg Gods.
GIPHY App Key not set. Please check settings