Det kommer ikke som den store overraskelse, men nu bekræfter Ford selv, at en ny Focus RS er i støbeskeen.
Den forventes præsenteret i starten af næste år, og forlydende vil vide, at den får 325-350 heste.
Samtidigt offentliggør Ford, at de har etableret et nyt team kaldet Ford Performance, der fremover skal udvikle virksomhedens højtydende modeller.
Efterspørgslen på biler af GT-typen vokser over hele verden. I Europa har der været en stigning i solgte biler i segmentet på 14 pct. siden 2009, mens tallet i USA er imponerende 70 pct.
Ford Performance planlægger at udvikle flere end 12 ny højtydende sportsmodeller inden 2020.
Ford Performance ledes af Dave Pericak. Han er tidligere Chefingeniør for den nye generation af Mustang, der som bekendt lanceres i Europa i 2015 for første gang i modellens 50-årige historie.
Teamet er en sammensmeltning af afdelinger som Team RS i Europa og Special Vehicle Team (SVT) i Nordamerika.
Med det nye team bliver man i stand til både at udvikle flere produkter men også lancere dem hurtigere end tidligere.
“Med Ford Performance teamet samler vi motorsport, motorsportsteknik, højtydende biler samt komponenter og tilbehør under ét og samme tag. Det skaber en synergi, der gør at vi bedre kan opfylde alle vores kunders behov – både på banen og på almindelige vej,” fortæller Raj Nair, der er ansvarlig for den globale produktudvikling hos Ford.
Den nye Focus RS vil tilføje endnu en gren til det stamtræ der i 1968 blev startet med Ford 15M RS, der i sin tid blev lanceret i Tyskland. Den første RS-model, som Ford Europa lancerede var Ford Escort RS1600 i 1970, mens den første Focus RS-model ramte vejene i 2002.
GIPHY App Key not set. Please check settings