Alle ved hvordan Christiano Ronaldo ser ud, så i stedet for et billede af ham, viser vi hans ny firehjulede legetøj.
En Bugatti La Voiture Noire.
Fodboldstjernen, der ejer mange eksotiske biler, blandt andet en Mercedes C Class Sport Coupe, en Rolls-Royce Phantom, en Ferrari 599 GTO, en Lamborghini Aventador LP700-4, en Aston Martin DB9, en McLaren MP4 12C og en Bentley Continental GTC Speed samt et jetfly og imponerende huse rundt om i verden, måtte slippe 82 mio. kroner for den vilde og voldsomme supersportsvogn.
Ronaldo får først leveret bilen i 2021, da der er detaljer, der skal på plads, før den kan sendes ud i trafikken.
La Voiture Noire blev skabt som en hyldest til Bugatti Type 57 SC Atlantic, som der kun blev bygget fire af mellem 1936 og 1938.
På Geneve Motor Show i starten af marts gik rygterne på, at bilen var købt af den tidligere formand for Volkswagen-gruppen, Ferdinand Piech, der er en sand Bugatti-fan og en mand med lommerne fyldt med penge.
Men det blev altså den portugisiske superstjerne, der i 2021 sikkert kan gøre holdkammeraterne grønne af misundelse, når han ankommer til træning i verdens dyreste bil.
GIPHY App Key not set. Please check settings