in

Flotte F4-tilbud til 14-årig racertalent

En test, to kontrakt tilbud!

14-årige Frederik Vesti har sagt gokartsporten farvel efter en flot karriere, og har rettet fokus mod FIAs talentklasse, Formel 4.

Og der er allerede store planer.

Sammen med sin far, den tidligere racerkører Peter Vesti, har Frederik i denne uge været på Adria Raceway i Italien for at teste Formel 4 for AS Motorsport.

Trods sin unge alder og beskeden kendskab til en formel-racer, løste Frederik Vesti opgaven så godt, at hans far straks efter testen blev præsenteret for en kontrakt om at køre i den italienske Formel 4-serie næste år.

Med rookie-mesterskabet som mål.

“Det var fristende bare at skrive under, men vi bad os om 14 dages betænkningstid,” fortæller Peter Vesti til vildmbiler.dk. 

Det var meget klogt, for på banen var også Lamborghini-støttede DR Motorsport Formel 4-team, der ejes af den tidligere gokartstjerne, svenskeren Daniel Roos.

De testede selv en russisk kører, men havde også stopuret fremme, hver gang Frederik Vesti var på banen.

Og de var lige så begejstret som AS Motorsport.

“Så kort efter vi forlod banen, havde DR Motorsport også en kontrakt klar,” fortæller Peter Vesti, der uden at lægge sig fast på noget som helst gerne indrømmer, at tilbuddet fra Daniel Ross umiddelbart ser mest lovende ud. 

Det begrunder han med de perspektiv, der ligger i at være en del af Lamborghini-familien.

“De har flere juniorkørere, bl.a. Dennis Lind, i Lamborghini Super Trofeo, og den serie kan også blive aktuelt for Frederik,” hvis vi vælger DR Motorsport,” tilføjer Peter Vesti, der nu skal i gang med at finde de sponsorkroner, der skal til for at få enderne til at nå sammen.. 

Løbskalenderen for hverken den danske eller italienske F4-serie er endnu offentliggjort, men Frederik Vesti håber der også bliver plads til at køre den danske Formel 4-serie, der skal følge DTC.

“Det er vigtigt for mig, og ikke mindst mine sponsorer,” siger han. 

Vesti Motorsport har købt tre Formel 4-racere, og dem henter de selv på Mygale-fabrikken i Frankrig og tester derefter på den nærliggende Magny-Cour-racerbane.

Umiddelbart efter flytter de bilerne til Spanien for at fortsætte testen på en endnu ikke navngiven bane.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Sådan: Lavere pris og mere udstyr

Danske Fisker vil ryste elbil-markedet