“Slaget om Ålborg skal udkæmpes i Dubai”
Sådan skrev jeg i optakten til 24-timers-racet i Dubai, hvor Anders Fjordbach i en Black Falcon Porsche 997 Cup og bysbørnene Kasper Jensen og Kim Holmgaard i en HTTP Performance Porsche skulle mødes i en duel over 24-timer.
Slaget er lige afgjort, og den blev suverænt vundet af Anders Fjordbach, der vandt Porsche Cup-klassen sammen med tyske Andreas Weisshaupt, japanske Keita Sawa og saudiarabiske Saud Al Faisal.
Med en margin på bare 10,301 sekunder foran Black Falcon teamet anden Porsche.
En fantastisk afslutning i et løb over 24-timer.
Kasper Jensen og Kim Holmgaard fik aldrig chancen for at udfordre Anders Fjordbach, da deres Porsche tidligt i løbet blev ramt af problemer.
Anders Fjordbach, der til dagligt bor i Hamborg, var en af ankermændene på Black Falcon-bilen, og det var ham, der i den sidste time fik kørt sig forbi teamets søsterbil, som havde ført Porsche-klassen i formiddagstimerne.
Anders Fjordbach tog klassesejren – og fik et BRM-ur.
Teamet sluttede på niendepladsen generelt.
GIPHY App Key not set. Please check settings