in

Ferrari flytter til London?

Bang, sagde det.

Og hele Italien rystede af skræk.

Bomben blev antændt på forsiden af Milan daily II Giornale, en af tidligere premierminister Silvio Berlusconi’s aviser.

Ferrari

forlader

 Italien! 

Og flytter til London, stod der at læse på avisen forside med mega store typer.

Og er der noget, der går lige i hjertet på italienerne, så er det historier som denne. Siden 1947 har Maranello været hovedkvarter for Italiens mest berømte brand. Derfor!

Skattemæssige årsager, skulle være forklaringen. Ved at flytte til London vil Ferrari kunne spare 10,4 pct. i virksomhedsskat.

Af samme grund har Fiat og lastvogns- og traktor-divisionen, CNH Industrial NV (CNHI), flyttet deres hovedkvarter til London.

Blomberg News har blandt deres kilder tæt på Ferrari fået bekræftet nyheden.

Selv afviser Fiat Automobiles NV historien. 

Men advokaten Carla Ruocco fra oppositionspartiet Five Star, bærer vand til bålet ved at kommentere historien med disse ord: “Virksomhedsskatten er alt for høj i Italien, investeringerne i moderniseringen af landet er for små, nogle steder slet ikke eksisterende, og korruptionen totalt ødelæggende.” 

Skulle Ferrari vælge at flytte hovedkvarteret, er det ikke første gang Italien mister et stærkt brand. Luksus-branded Bvulgari SpA og Loro Piana Spa er solgt til milliardæren Bernard Arnault, motorcykelfabrikken til VW og en af nationens tidligere stoltheder, flyselskabet Alitalia, til Etihad Airways.

Men uanset hvad der sker på de bonede gulve i Maranello, så fortsætter produktionen af de fantastiske biler stadig der.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Overdrivelse fremmer ikke altid forståelsen

Spændingen stiger for Michael C.