Supertalentet, Porsche fabrikskøreren Michael Christensen, vil snart få besked om han skal køre Porsches LMP1-prototype på Le Mans.
Den største opgave i hans karriere.
Eller om han må “nøjes” med en rundtur i fabrikkens 911 GT-racer, som han skal køre hele WEC-serien i.
Porsche har nemlig med ud, at de kører en fem-dages LMP-test på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi fra den 18.-22. januar, og er Michael med der, er han sandsynligvis også med i bilen på Le Mans.
Porsche oplyste i december sidst år, at der vil komme navne på de to sæder i raceren – ved siden af Nicko Hulkenberg – i starten af det ny år.
Audi og Toyota starter deres testarbejde senere på måneden på Motorland Aragon i Spanien. Toyota oplyser, at de bl.a. vil køre en nattest.
Porsche tester igen i Bahrain i begyndelsen af februar, mens Toyotas forsætter deres testarbejde i Portimao i Portugal.
Audi tager til Sebring den første weekend i marts og kører der en fem-dages test forud for det årlige 12-timers-løb.
Mens Porsche, Audi og Toyota har deres testprogram på plads, har Nissan ikke meldt deres planer ud.
Den med spænding ventede Nissan GT-R LM Nismo har været på asfalt i USA, men vil først blive afsløret i forbindelse med Super Bowl den 1. februar.
GIPHY App Key not set. Please check settings