in

Få det store motorsportsoverblik

Jan Magnussen fik en stærkt tiltrængt succesoplevelse, da han sammen med Antonio Garcia vandt sin første overall-sejr for Corvette Racing på Virginia International Raceway.

“Det var et fantastisk løb! Jeg vil ikke sige, vi dominerede det, for vi var under pres fra start til slut, og da Antonio kørte forbi målflaget var det med en Ford GT hængende helt oppe i bagkofangeren. Men vi havde en god bil og var i stand til at kæmpe og bide fra os,” lyder det fra Jan Magnussen.

Christoffer Nygaard er kaldt til undsætning hos Massive Motorsport i weekendens afdeling i langdistanceserien 24H Series i Barcelona. Han erstatter Kristian Poulsen, der har måttet melde fra på grund af sygdom i den nærmeste familie.

Casper Elgaard og Roland Poulsen er klar til 6-timers-racet, der har mange danskere kørere til start.

Det bliver Massive Motorsports sidste løb i år.

“Vi beholder vores Aston Martin og ser, hvad der sker næste år,” siger Casper Elgaard til vildmbiler.dk.

DTC-kørerne sagde ja til et forslag fra promotor Peter Elgaard om at åbne for nye karrosserier på de nuværende rørrammebiler. Audi, Mercedes og BMW er nogle af mulighederne., og mon ikke Jan Magnussen kunne ønske at få en Corvette-karrosse på sin bil.

Michael Christensen skal i aktion for Porsche i WEC-løbet i Mexico i weekenden. Første halvdel af sæsonen har været en skuffelse for danskeren på grund af ikke-konkurrencedygtigt materiel.

Porsche er ikke helhjertet gået ind i denne sæson, da man er i gang med at udvikle en ny bil til 2017. Der er tale om en helt ny model med en turbomotor, der er flyttet længere ind mod midten. Den tester Michael Christensen allerede flittigt.

….

Christina Nielsen og hendes italienske holdkammerat Alessandro Balzan havde en problemfyldt dag, da tredjesidste afdeling af det amerikanske IMSA GTD-mesterskab blev kørt på Virginia International Raceway.

Det blev et løb med afkørsel, punktering og straf men alt dette til trods, endte Nielsen og Balzan alligevel med at udbygge deres føring i klasse-mesterskabet, da deres værste konkurrent til mesterskabet blev diskvalificeret efter løbet.

Michael Markussen, der kører i team med Jan Magnussen i DTC, blev den store triumfator ved Danmarks Grand prix på FDM Jyllandsringen

For første gang i karrieren kunne Kolding-køreren træde op på præmiepodiets øverste trin efter en flot finale.

Han vandt først dagens andet kvalifikationsheat på en våd bane og senere den afsluttende finale foran Casper Elgaard og Martin V. Jensen.

Weekendens første kvalifikationsløb, der blev kørt i voldsom regn, blev vundet af en stærkt kørende Frederik Schandorff.

Mikkel Mac, Johnny Laursen og debutanten Mikkel Jensen, der normalt kører Formel 3 i Tyskland, blev nummer to i ELMS-løbet på Paul Richard i deres Ferrari 458 Italia.

21-årige Mikkel Jensen, der ikke tidligere havde siddet i en GT-racer, da han kørte ud i første træning fredag, leverede en flot indsats.

Ulrik Linnemann skal på Circuit de Lohéac i Frankrig forsvare sin føring i kampen om FIA EM for Rallycross Super 1600.

Ulrik er et enkelt point foran ungarske Krisztián Szabó, og har i indeværende sæson foreløbig hentet to finalesejre i tre løb. Danskeren vandt den franske afdeling i 2015.
Se mere og følg løbene på fiaworldrallycross.com/

Morten Dons og han teamkammerater hos RLR Msport måtte udgå midtvejs i LMP3.klassen i ELMS-afdelingen på Paul Richard.

Nicolaj Møller Madsen måtte udgå på første omgang i Blancpain-serien i Budapest efter et crash på første omgang.

DASU Rally Challenge-teamet Jacob Madsen og Line Lykke Jensen besatte en samlet fjerdeplads i deres klasse, da de i weekenden med deres Opel Adam R2 deltog i det tjekkiske EM løb Barum Czech Rally Zlín.

Michael Carlsen starter sammen med Kim Holmgaard i 24-timers-løbet på Paul Richard. De skal køre i en Peugeot 208 for det franske Team Altran Peugeot.

”Vi håber på at kunne vinde vores klasse, for det kunne da være sjovt at prøve at sejre i sådan et 24-timers løb, men bare det at komme igennem er sjovt. Det gjorde vi sidste år i Barcelona, men ikke i januar i Dubai,” siger racerkøreren fra Langeskov.

Hovedattraktionen ved Super Dæk Night Race på lørdag bliver nemlig den næstsidste afdeling af OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo.

Årets mesterskab i serien er langt fra afgjort, men Michel Nykjær må siges at være klar favorit. Han har formået at vinde mindst et af de tre løb, der køres ved hver mesterskabsafdeling, og det har givet ham en solid føring foran Frederik Nymark og Kevin Rossel.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Der er stjerner i automatisk nødbremse

Ny Mercedes AMG med formel 1-motor