in

EuroNCAP skærper kravene

40 biler har siden februar været til sikkerhedseksamen hos EuroNCAP. Mange har bestået med glans, andre har været tæt på at få stemplet, ”Dumpet”.

Og flere kan risikere dårlige karakterer næste år, for fra årsskiftet hæver EuroNCAP barrieren.

Det betyder blandt andet, at nye biler fremover skal have automatisk nødbremsesystem (AEB), hvis de skal opnå fem stjerner. Derudover indføres en supplerende frontaltest, hvor hele biles front rammer barrieren, og ikke kun de 40 procent, som tilfældet har været hidtil.

Også testdukkerne bliver fra årsskiftet langt mere ’fintfølende’ i forhold til at måle belastninger ved en kollision.

”Kravene er dog ikke urealistiske høje, men med til at fastholde bilproducenternes arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden i og omkring nye biler,” siger Søren W. Rasmussen, teknisk redaktør hos FDM.

Fire biler nåede lige at blive bedømt, inden testcentret i Frankrig lukker ned for julen. Det gav fem stjerner til Audi A3 Sportsback e-tron og Jeep Renegade, mens Kia Soul og den identiske elbiludgave Kia Soul EV klarer testen til fire stjerner.

”Mest interessant er Audi A3 e-tron, der er en plug-in hybrid med både batteri og lille benzinmotor. Som crashtesten viste, er det imidlertid ikke noget, der har betydning i forhold til sikkerheden. Trods en anmærkning omkring airbaggen i førersiden klarede den crashtesten til fem stjerner. Det samme gælder den lille SUV Jeep Renegade. Også den høster fem overbevisende stjerner,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Om den ny Kia Soul og Kia Soul EV kommer til salg i Danmark, er endnu uvist.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Dennis Lind gør DTC-comeback

Talenter til træningssamling