in

Dennis Lind dømt for kontraktbrud med DTC-team

Retten i Roskilde har i dag afgjort, at Dennis Lind ikke må køre race andre steder end hos Massive Motorsport.

Det erfarer vildmbiler.dk

Massive Motorsport, der havde anlagt sagen mod Dennis Lind, har en gældende kontrakt med ham for 2016, og den skal han ifølge dommen overholde.

Kun med Massive Motorsports samtykke kan han få lov til at køre hos andre teams. Han kører i øjeblikket i Lamborghini Super Trofeo, som han fører.

Det kan få store personlige konsekvenser for Dennis Lind, hvis har ikke efterfølger dommen.

Det har ikke været muligt for vildmbiler.dk at få en kommentar fra Massive Motorsport.

Tidligere artikel fra den 22. april:

Dansk motorsports bad boy, Dennis Lind, har igen truffet en tåbelig belsutning.

Denne gang er det ikke en svinestreg på racerbanen, han gør sig bemærket med, men et klokkeklart kontraktbrud.

Han har et år tilbage af sin kontrakt med Massive Motorsport i DTC, men mødte ikke op til  åbningsløbet på FDM Jyllandsringen i dag, hvorfor teamet har måttet tilmelde en ny kører.

Dennis Lind er i stedet taget til Monza i Italien for at køre for Raton Racing i Lamborghini Super Trofeo Series.

 “Vi er utroligt kede af og skuffet over, at Dennis Lind har valgt at bryde sin kontrakt med Massive Motorsport ved ikke at møde op til åbningsløbet på FDM Jyllandsringen. Dennis  har i hele den periode, hvor han har testet for Raton Racing vidst, at han, hvis han fik tilbudt et sæde, ikke ville kunne deltage i to af løbene Lamborghini-serien på grund af løbssammenfald med DTC. At han så alligevel vælger at tage til Italien, for at køre frem for at opfylde sin kontrakt hos os skuffer mig meget,” siger Casper Elgaard til vildmbiler.dk.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

One Comment

Opel er kommet i stødet 

Kasper H. Jensen frataget pole position