in

Brintbil topper i sikkerhed

Brint i tanken! 

Det lyder farligt, hvis bilens tanke bliver ramt i siden ved et sammenstød.  

Men der er ingen grund til bekymring, viser en Euro NCAP-test af Hyundai Nexo, der er med tre tanke med brint til 600 kilometers kørsel. 

Den første Euro NCAP-test af en brintbil har været ventet med spænding, og den viser, at man sagtens kan kombinere brintteknologien med en høj sikkerhed. Nexo har ikke blot alle de nye sikkerhedssystemer som nødbremse, linjevogter og fartbegrænser som standard, også kollisions- og børnesikkerheden er på et højt niveau. Det er godt gået af Hyundai, at de også har haft sikkerheden for øje i forbindelse med deres nye brintbil,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Udover Hyundai Nexo er der fem Euro NCAP-stjerner til både Lexus Es, Mercedes-Benz A-klasse og Mazda 6.  

Sidstnævnte er med efter et større facelift, der blandt andet indebærer flere nye sikkerhedssystemer.  

Derudover er der fire Euro NCAP-stjerner til de tre identiske biler Citroën Berlingo, Peugeot Rifter og Opel Combo.

”Selvom Euro NCAP i år igen har skærpet kravene til især sikkerhedssystemerne i nye biler, har bilproducenterne formået at følge med. Det gælder også de populære Berlingo, Combo og Rifter. At nødbremsen ikke selv genkender cyklister betyder dog, at bilerne snubler over den femte stjerne. Det er naturligvis ærgerligt, men ikke ensbetydende med, at det er usikre biler, tværtimod. Både i forhold kollisionssikkerheden og den såkaldte børnesikkerhed kan de tre biler bryste sig af et højt sikkerhedsniveau, der gør dem til et sikkert valg for børnefamilier,” siger Søren W. Rasmussen.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Toyota er det mest værdifulde bilmærke

Officielt foto af VW Polo på stylter